Det med småt

BLOGGEN

Min bogblog er at finde på 3 af de sociale medier.

Selve bloggen www.anettesbookshelf.dk, er stedet, hvor anmeldelserne vil være at finde i fuld længde og hvor der findes en alfabetisk oversigt over mine hidtil anmeldte bøger. Derudover er jeg på hhv. Instagram @anettesbookshelf og på Facebook-siden anettesbookshelf.dk, hvor jeg lægger opslag op omkring mine læseoplevelser, og hvor jeg vil reklamere for de bøger, jeg modtager som anmeldereksemplarer og hvor jeg reklamerer for de anmeldelser, jeg har lavet.

ANMELDELSESPOLITIK / REKLAME

Jeg modtager gerne anmeldereksemplarer fra forlag eller andre efter aftale, men vil gerne frasige mig retten, hvis ikke, jeg føler, at det er en bog for mig. Det vil altid fremgå af mine opslag, når jeg har modtaget bogen som gave, og vil altid anføre dette som Reklame eller Anmeldereksemplar.

Jeg kan kontaktes via mail as@knudsen.mail.dk , via privat besked på min Instagram eller via privat besked på Facebook-siden.

Jeg modtager kun fysiske anmeldereksemplarer, da det er min foretrukne måde at læse på og for at kunne anmelde bogen, er det vigtigt for mig at sidde med den fysisk og bladre i den, når jeg skal vurdere den, men jeg vil ikke udelukke, at jeg indimellem også vil skrive lidt om de lydbøger, jeg hører.

Mine anmeldelser er ikke farvet af andres meninger. Jeg skriver udelukkende, hvad jeg selv tænker og om det, jeg får ud af bogen. Da jeg ikke er litterært uddannet, vil mine anmeldelser såmænd bare være min egen uforbeholdne mening. Dette gælder selvfølgelig også for de anmeldereksemplarer, jeg modtager.

Jeg vil de fleste gange vurdere mine læseoplevelser ud fra de stjerner, som du kan se andet sted på siden. Jeg vil ikke rate faglitteratur, men vil gerne skrive en anmeldelse.

PRIVATLIVSPOLITIK

Jeg indsamler ingen data omkring dig. De data, jeg kan se, handler udelukkende om statistik, altså hvor mange, der besøger siden og hvilke sider, der er mest populære, hvilken indgang folk vælger siden fra og hvor længe, folk opholder sig på siden. Alt sammen oplysninger, jeg kan bruge til at forbedre min side med.

Hvis du indsender en kommentar til et indlæg, vil din mailadresse fremgå – men jeg deler den ikke med andre. Den tekst, du skriver i kommentarfeltet, kan dog læses af andre, så undlad at skrive personfølsomme oplysninger.