På undersiden af dagen, af Emeli Bergman
Forlaget Gutkind, udkom i september 2021, 156 sider
Tankevækkende & hemmelighedsfuld…
Jeg læste denne lille roman før jul, men oplevelsen har lige skullet bundfælde sig og derfor har anmeldelsen også ladet vente på sig….
Jeg har selv været au-pair i USA i slut 80’erne efter min studentereksamen og jeg havde mange bizarre og spøjse oplevelser, så derfor var der noget i beskrivelsen af denne bog, der dragede mig.
I ‘På undersiden af dagen’ møder vi den 20-årige Anna, der er au-pair i Paris først hos én familie og dernæst hos én ny, hvilket fortsætter med skiftende og nye familier gennem årene; ja, faktisk gennem hele bogen indtil hun er 38 år, hvor bogen slutter. Denne mildest talt specielle beslutning om at forblive au-pair i så mange år, tolker jeg som enten en længsel eller nysgerrighed på, hvordan andre familier fungerer eller en flugt fra egen familie.
Vi forstår nemlig, at hendes bror Benjamin er død som 17-årig af en overdosis, og at hun efter brorens død, på en måde har ‘brudt’ med egen familie. Alligevel betyder blod noget, som da hun modtager en mail, om at sygehuset mangler donorblod, så flyver hun straks hjem og giver af sig selv…
“Jeg giver af mit inderste, mit mørke, til nogen, der har mere brug for det, desuden vil min krop kunne genskabe det inden for et døgn. Men hvad med den måde, jeg ellers giver på. Af mine dage, mine timer og tanker, i bytte for penge, som ikke ville være nok til at opretholde det enkleste liv uden for familien. Er det ikke en mere tvivlsom måde at give på? tænker jeg. Og det er uigenkaldeligt og underligt, at så anderledes en relation eksisterer inden for en families rammer. Blodet som kilde, eller dagene.”
Tematikkerne er mange og bogen handler om familierelationer, roller, barndom versus voksenlivet, afstand, sorg og smerte.
Hvorfor hun egentlig vælger dette erhverv, får vi aldrig helt svaret på, og sådan fungerer bogen meget af tiden; at læseren selv skal reflektere og finde svar, men livets svar ligger jo heller ikke altid bare lige for.
Én måde at anskue det på kunne være at hun iagttager, hvordan andre familier overlever og en anden måde kunne være at anskue hendes valg som en flugt fra den smertelige virkelighed og sorgen over broderens død.
Romanen er lidt hemmelighedsfuld og anderledes, idet man kan have svært ved at holde fokus og finde en handling. Man kan godt føle sig lidt ’lost’ ligesom Anna, og jeg vil gerne indrømme, at jeg også indimellem havde svært ved at forstå hendes valg, men måske fordi jeg manglede nogle flere informationer omkring hændelserne i hendes egen familie.
Romanen sætter således mange tanker i gang og det kan jo også være en styrke, men det er især en bog, man har brug for at drøfte og dele med andre.
Sprogligt er den virkelig fin, poetisk og ofte drømmende. Anna drømmer om egen familie, og filosoferer over, hvordan det ville være, hvis hendes forældre i stedet ville være hendes børn. Hvordan havde livet så set ud? Og titlen antyder også, at der måske foregår mere af betydning “på undersiden” – måske i tankerne, i underbevidstheden eller ved minderne om hendes bror. Det kan godt fremstå lidt sørgmodigt, men sådan kan livet jo også være…
Om forfatteren: Emeli Bergman (f. 1988) har gået på Forfatterskolen i København og debuterede med novellesamlingen Salt i 2017.
Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Gutkind.
‘På undersiden af dagen’ har udfordret og beriget min læsning for den har i den grad sat gang i refleksionerne, så bogen anbefales til den refleksive og poetiske læser, og herfra får den 4 tankevækkende ⭐⭐⭐⭐/6.
Anette
