’Jordens lykkeligste mand, af Eddie Jaku
Forlaget Memoris, udkom i november 2021, 208 sider
Jeg har fået en ny ven 👴
Han hjalp mig igennem sidste weekends havearbejde, og mens jeg kæmpede med ukrudt, kæmpede han for sit liv. Det tåler selvfølgelig ingen sammenligning, men hans optimistiske budskab om at man skal sætte pris på livet – både de sjove og mindre sjove stunder – brændte sig lysende klart ind på nethinden, mens jeg hakkede meditativt i jorden.
Bogen, som blev kaldt årets biografi i 2021, har jeg haft liggende siden efteråret, men nu var tiden inde til at høre denne gruopvækkende historie, som jeg så valgte at lytte til under mit havearbejde.
Eddie Jaku, født Abraham Salomon Jakubowicz, er holocaust-overlever og skrev denne biografi som 100-årig.
Som 13-årig blev han smidt ud af skolen, alene af den grund at han var jøde. Det ville hans far ikke acceptere, og der blev skaffet en falsk identitet, og kælenavnet Adi blev ændret til Eddie. Han måtte flytte langt hjemmefra og blev indskrevet på en anden skole, hvor han færdiggjorde sine studier. En novemberaften i 1938 – den aften der senere blev døbt Krystalnatten – vendte han tilbage for at besøge sin familie, men om natten blev han, som 18-årig, første gang taget til fange. Eddie slap dog fri i første omgang men i årene herefter kom han både til at opholde sig i Buchenwald og Auschwitz, og i 1943 så han sine forældre blive sendt til gaskammeret.
Han undslap selv døden, idet hans evner indenfor det maskintekniske gjorde ham værdifuld for nazisterne, der kunne bruge ham som arbejdskraft. Det meste af hans familie forsvandt under krigen, undtagen søsteren Henni, som han senere genforenes med, da krigen sluttede.
Selv midt i de mest grusomme rædsler er Eddie en ukuelig optimist, der med en vilje af stål kæmper for sit liv og holder fast i tanken om at livet er smukt.
Som andre fortællinger om tiden i kz-lejrene handler det også her om “survival of the fittest”, men bogen handler også om, hvordan man lever videre, når krigen er slut. Hvor får man kræfterne fra, når man vejer 28 kilo og kroppen er sygelig og svag? Hvordan kan man leve videre med den viden og med de rædsler, man har med sig i bagagen? Hvor meget vil hadet mod andre mennesker fylde?
Eddie er gjort af et helt særligt stof, og der er ingen tvivl om, at hans fars insisteren på en uddannelse reddede hans liv. Resten handler om, hvor du vælger at lægge dit fokus. Giver du noget af dig selv, får du noget tilbage. Mød verden med ét åbent hjerte, også selvom du vil opleve modgang.
Du kan få en smagsprøve ved at høre hans oplæg fra 2019 ved TEDxSydney, som du kan finde på YouTube. Her var han 99 år, og man omfavnes straks af hans varme og stærke personlighed samt hans positive livssyn. Han afslutter således:
“Please do not walk in front of me – I may not be able to follow.
Please do not walk behind me – I may not be able to lead.
Just walk beside me and be my friend.”
Min ven er død. Eddie Jaku døde den 12. oktober 2021, 101 år gammel 🙏 Han vendte aldrig tilbage til Tyskland, men han har gjort et særligt indtryk på mig, og han kan stadig nå at blive din ven også.
Bogen indeholder en række personlige billeder, der understøtter fortællingen på fineste vis. Bogen er velskrevet, let og hurtigt læst og ikke mindst velindlæst af skuespiller Flemming Enevold, som gør det fantastisk som oplæser. Bogen får 5 venskabelige ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 for man kan ikke andet end at bøje sig i støvet for denne, desværre virkelige historie om håb og overlevelse.
Tak til forlaget Memoris for anmeldereksemplar ✅
Anette
