Underlevet, af Allan van Hansen
Forlaget Arabesk, udkommer 9. september, 268 sider
”Jeg har ikke overlevet noget – hvis noget har jeg underlevet. Jeg lever, men jeg kan ikke leve frit eller fuldt.”
Ovenstående er et meget sigende citat fra bogen Underlevet, som er en grafisk roman om at se fortidens skygger i øjnene.
Hovedpersonen Klaus lever isoleret og bor alene i et kolonihavehus. Han har gennem hele livet haft svært ved at bevare en fast base og er flyttet 22 gange. Han er dårlig til relationer og skubber andre mennesker fra sig, når de kommer for tæt på og han sover generelt dårligt. Noget forstyrrer hans indre, men han ved ikke hvad.
Til en begravelse finder han ud af, at han og hans bror Lukas er blevet seksuelt misbrugt som børn. Lukas har erindringer, men Klaus kan ikke rigtig huske, hvad der skete; blot at noget mørkt og truende omkredsede deres hverdag.
Titlen og ordet underlevet, som vel egentlig er en neologisme, henfører nærmest symbolsk til en kraftesløs og hensmuldrende tilstand, og understreger blot i kraft af ordet, hvordan et sådant traume invaliderer, forstyrrer og forhindrer et menneske i at leve et fuldt eller normalt liv, og det er da enkelt, men skarpt formuleret.
I historien gør Klaus op med fortidens dæmoner og bogen giver et super fint indblik i, hvorledes fortrængning fungerer som overlevelsesmekanisme. Den forklarer også, hvad det vil sige at dissociere og at hjernen på den måde virker beskyttende. Men den viser også, at vi mennesker er forskellige og to, der har været udsat for det samme traume har to forskellige måder at tackle disse traumatiske oplevelser på. Det betyder ikke at den ene måde er mere rigtig end den anden. Og samtidig er det bare hjerteskærende svært når et søskendepar har været fælles om de oplevelser, for der opstår dilemmaer, børn slet ikke burde stå i, og hvem ville ikke føle skyld over ikke at kunne hjælpe den anden.
Underlevet handler om seksuelle overgreb, men den fokuserer ikke på de faktiske forhold, men mere på senfølger og symptomer, hvoraf de primære i denne bog er skam, skyld, angst og uro. Hovedpersonen finder støtte i et netværk af ligesindede og oparbejder til sidst en vilje til at konfrontere overgrebsmanden.
Det er ikke et let emne at illustrere, men det lykkes til fulde. De grafiske illustrationer er alvorlige og samtidig fantasifulde, og nogle af dem er formet af perleplader, og det virker ret stærkt, når disse sorte skygger forstyrrer farverne og harmonien, som vi ellers fornemmer. Den grafiske streg er generelt meget udtryksfuld, tegnet i dæmpede farver og med de sorte kruseduller eller de sorte blækspruttearme, der griber ind. Ikke mindst fungerer det godt med de forskellige andre virkemidler; som fx. plastiksoldater, fantasifigurer eller båndet fra et gammelt kassettebånd, da de på sin vis bryder det tungsindige tema.
Senfølger efter seksuelle overgreb er stadig tabu for mange, og bogen er virkelig et skub i en retning, hvor vi kan begynde at tale om og dele vores historier. Dertil er litteraturen jo fantastisk, og jeg tænker at denne letlæste men vigtige bog kan være et oplagt udgangspunkt for en dialog omkring senfølger, som både kan være af fysisk, psykisk, neurologisk eller social art og oftest en blanding af dem alle, ligesom vi oplever her ved Klaus. Det er alfa og omega at vi har nogen eller noget at spejle os i, når vi skal lindre psykisk smerte, og det hjælper denne bog med. Håber at ungdomsuddannelserne vil bruge bogen til læsning og debat/refleksion.
Jeg har de senere år læst flere og flere Graphic Novels og er efterhånden blevet ret glad for den genre, idet jeg godt kan lide at historien får en ekstra dimension, når den fremtræder livagtigt på papiret. Og man kan som regel blive ved med at få øje på flere og flere fine detaljer undervejs.
Du kan læse mere om forfatteren her – https://www.forlagetarabesk.dk/forfattere
Tak til Forlaget Arabesk for anmeldereksemplar ✅
Underlevet undersøger, hvordan livet kan forme sig med sådant et traume i bagagen, men den viser heldigvis også, at der er hjælp at hente og at der er håb om at kunne leve, og at man ikke skal nøjes med at underleve, så herfra sendes ⭐⭐⭐⭐⭐ kraftfulde og forhåbningsfulde stjerner/6.
Anette
