Ulvespring, af Kerstin Ekman

Gyldendal, udkom i oktober 2022, 208 sider

OMTALE skrevet af min far, Peter Mouritzen, på hans Facebook-bogside – Det Læsende Pindsvin 📖🦔

🐺Ulf møder ulv. Kerstin Ekmans ny roman handler om en mand, Ulf, og hans møde med en ulv i Hälsingland, hvor han er jagtleder. Han er en ældre mand, fylder 70, og har hjerteproblemer, hans liv går på hæld, og synet af ulven sætter gang i hans erindringer om et liv med jagt, en skyld over at have jaget og skudt dyr begynder at rumstere i ham. Samtidig med at han begynder at revidere sit syn på den måde vi behandler naturen på, en praksis som han i god tro har været en del af.

Den gamle mand og ulven kunne man fristes til at kalde fortællingen. Vi får et fint indblik i Ulfs liv med konen Inga – og et tilbageblik til hans rødder, de gamle forfædre, der gjorde det anderledes, og bedre, forstår vi, i hans kritiske kig på sit liv og virke. Det er stedvis lige ved at blive budskab, men Kerstin Ekman er for god forfatter til at skrive propaganda-litt. Hendes naturbeskrivelser er aldeles sublime, også menneskeskildringerne og karaktertegningerne, her taler Ulf om sig selv: ”Jeg levede et almindeligt liv. Formodentlig ville det ikke vare ret mange år endnu. Ikke med mine hjerteproblemer. Men i hvert fald et almindeligt og endda godt liv. Somme tider som gode stykker smørrebrød. Somme tider som hud mod min … Vi levede et almindeligt liv. Jeg gjorde. Så så jeg den ulv. Et umælende dyr. Da jeg var yngre, troede jeg at det betød at dyr ikke kunne tale, at de var uden sjæl. Men det drejede sig faktisk om grunde. At være umælende var nok det samme som ikke at have fornuftsgrunde. Hvad havde han gjort ved mig?”

Ulf er ved mødet med ulven blevet ‘ulvificeret’; han ser – på det sene tidspunkt i sit liv – tingene med ulvens øjne, i ulvens perspektiv. Han har endda fantasier om, at han engang som dreng var blevet til en ulv, og kunne ”løbe ulv” og havde en ulvepote som hånd, som man skjulte for andre. Jeg skal ikke røbe, hvad der sker med ulven, men historien slutter som lidt af en krimi, på godt og ondt, det truer med at ”tynde” fortællingen, den er lige ved at miste litterær flyvehøjde i slutfasen og blive til bar detektivhistorie, men giver også forfatteren lejlighed til en smuk slutning. Gennem sin ulvekatarsis ender Ulf som det menneske han er – og udviser stor menneskelighed over for en ung knægt på vildveje.

Kerstin Ekman (f. 1933) er svensk forfatter. Hun har en magister-grad i litteraturhistorie, nordisk og tysk og debuterede i 1959 som forfatter af kriminalromaner, men forlod genren omkring 1970 til fordel for den historiske, realistiske og samfundskritiske roman. Efterhånden udbyggedes forfatterskabet med religiøse, mytologiske, psykologiske, filosofiske og naturvidenskabelige dimensioner.