GODT NYTÅR 🎉
2023 lakker mod enden og et nyt år står for døren – dermed også et nyt bogår, hvilket altid er spændende – for hvilke store læseoplevelser har jeg og I mon i vente? 📖🤓
2023 var et fantastisk læseår og jeg nåede mit læsemål og lidt til på Goodreads – ialt 57/50 – så jeg sætter nok ca. samme mål for 2024. Uanset hvormange bøger, du har læst, så håber jeg, at du har fået bare én god læseoplevelse i år… 📚
2023 blev også året, hvor jeg for første gang var med i en læseklub via biblioteket, hvilket har været en dejlig og berigende oplevelse. Vi har lige læst bogen RUD af Kamilla Sega Holst, som vi skal snakke om her i januar. Sikke et psykologisk familiedrama… 😳
Jeg har også i år stået for layout af min fars nye bøger og der er udkommet endnu to bøger til hans lille private samling på nu i alt 8 bøger. Det er super sjovt at være sammen om disse processer og den seneste billedbog DYR DU IKKE SER er bare blevet så fin og sød. Og mon ikke der kommer mere nyt fra skovens dyr i 2024 🌳
Jeg var sandelig også nomineret til DBBA 23 – vildt nok og tusind TAK for alle jeres stemmer ♥️ og jeg havde en skøn fredag på BogForum 🥰 I 2024 håber jeg at komme afsted til Krimimessen 👮♂️🚔 for første gang i flere år.
Tak fordi I følger med i mit lille bogunivers; både på Instagram, på Facebook og/eller her på selve hjemmesiden – det betyder alverden at være med til at inspirere og dele læseglæde med jer –
Nyt Godtår til alle derude og så håber jeg, at I alle kommer trygt og fredeligt ind i det nye år 🍾🥂🎊
Anette