Ædru, af Jesper Stein
Politikens Forlag, udkommer 16.3.22, 214 sider
Ædru er en ultra sober fortælling om alkoholisme og håb.
“Løgnen er svindleriets tjener, de dårlige gerningers, de forkerte handlingers beskytter, så vi kan fremstå som en anden end den, vi er. Fremstå empatiske, selv om vi altid tænker på os selv først. Fremstå gavmilde, selv om vi fortæres af nærighed og misundelse. Fremstå ædru, selv om vi drikker.”
I erindringsromanen Rampen fra 2020, som især handler om forældrenes skilsmisse og deres uhensigtsmæssige håndtering heraf, åbner forfatteren også op for sine egne selvdestruktive dæmoner i form af løgne og selvbedrag, der blander sig med selvmedlidenhedens alkoholiske tåger.
I starten af bogen Ædru stilles hovedpersonen Jesper overfor et ultimatum og han starter i alkoholbehandling. Her må han sammen med de andre J’er i rundkredsen se den smertelige virkelighed og fortid i øjnene. Men om du hedder John, Jens, Jakob, Joe, Jeanne eller Jesper er vist her underordnet for pointen må være, at alle er ens og kender til og bruger de samme selvforstærkende mekanismer; fornægtelser, løgne, selvbedragelse og bortforklaringer i en lind strøm.
At lade alle de andres navne starte med J er et fint fortællegreb, der netop understreger at J’et kunne være dig og mig…
Langt hen ad vejen forsøger forfatteren at hige sig fast i en redningsbøje, idet han og andre i gruppen menes at tilhøre gruppen ‘de funktionelle’ eller ‘de kontrollerede’; altså dem der kan styre sit forbrug, passe et arbejde, ikke blive voldelig, gå under radaren eller stadig kunne fungere med familieliv og karriere. Men den holder ikke… “Sådan er vi, de funktionelle. Vi virker udadtil, mens vi filer dem, vi lever sammen med, ned, til der kun er spåner tilbage.”
Lag for lag pilles der således i overfladen og vi følger en person, der på mange parametre er i opløsning og i mentalt ‘underskud’, men siderne driver altså af et sprogligt overskud, for den er vanvittig velskrevet og den går skånselsløst direkte til biddet.
At bogen samtidig er et opgør mod litteraturens antihelte og deres nedtursfortællinger gør læsningen meget autentisk, men også smertelig, for der er virkelig noget på spil, når Stein, som alkoholiker, må rydde op i bagkataloget og revurdere sit litterære værdisæt.
Jeg vil helt klart anbefale at man læser Rampen først, for den giver en meget fin baggrundsforståelse for, hvorfor alkoholen er blevet en følgesvend og den belyser opvækst, vilkår og de betingelser, der har været til stede i forfatterens liv.
Jeg læste bogen stort set ud i én køre, og selv om denne fortælling er fiktiv, og derfor ikke kun Jespers historie, så berører den mig dybt og løfter netop alkoholisme op til et velfærds- og samfundskritisk issue, som vedkommer os alle og herfra gives uden at blinke 6 klarsynede ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Du kan læse mere om forfatteren her – https://www.politikensforlag.dk/jesper-stein/a-0/377
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅
Anette
