Agathe, af Anne Cathrine Bomann
Forlaget Brændpunkt, genudgivelse i april 2019 (udkom i 2017), 118 sider
Reklame/
En stille perlerække af ord, der skaber ro og håb…
Denne lille roman på kun 118 sider er blevet en international bestseller, og med god grund. Den har længe været på min læseliste, og at den så nu også kom til at hjælpe mig ud af en mindre læsekrise, gjorde oplevelsen ekstra stærk.
Forfatteren Anne Cathrine Bomann skriver poetisk og rørende om svære, eksistentielle emner, som er relatérbare for os alle, og man flyver simpelthen gennem denne fine, mesterlige fortælling om at være et ensomt og livstræt menneske.
Vi møder den 72-årige psykiater i efterkrigstidens Frankrig. Den ældre doktor er kun optaget af én ting, og det er antallet af resterende patientsamtaler indtil han kan gå på pension. Patienterne er kommet hos ham i årevis og man får næsten et tragikomisk indtryk af manglende udvikling, og spørgsmålet er så, om det skyldes psykiaterens manglende engagement eller patienternes manglende ønske om forandring. Det er absurd tydeligt at begge parter finder en form for underlig ro i deres skæbne, for hvem orker egentlig forandring…? For psykiateren er det måske nærmest ligegyldighed? Ihvertfald er han træt af jobbets absurditeter og gentagelser… men virkeligheden er, at det på mange måder minder uendeligt meget om hans eget trivielle liv…
En dag er den ellers trofaste sekretær Madame Surrugue fraværende på ubestemt tid, men forinden har hun mod psykiaterens ønske taget den unge tyske patient Agathe Zimmermann ind som patient. Det huer ikke psykiateren, der ej orker at sætte sig ind i en ny sag, og han forsøger også straks at afslutte forløbet, men uden held. Agathe insisterer på behandling hos ham og i den 11. time vækker den unge kvinde begyndende følelser i hans indre…
“Fortæl mig lidt mere om det, folk tror, De gemmer i kufferten, Agathe,” bad jeg åndsfraværende, imens jeg føjede konturerne af en brækket vinge til den forpjuskede spurv på min blok.
Samtalerne med den uanselige spurv Agathe sætter ikke kun gang i følelserne men også gang i handlinger, der bryder hans kedsommelige og grålige hverdag. Eksempelvis besøger han modvilligt sekretærens døende ægtefælle Thomas…
“Jeg er faktisk ikke sikker på, hvordan jeg kan hjælpe Dem, Thomas” sagde jeg. “Jeg har aldrig elsket nogen.”
Ordene kom bag på mig, men Thomas svarede bare: “Nej, så heldige er vi ikke alle. De ville måske have lettere ved at dø.”
”Måske,” medgav jeg, “men sværere ved at leve.”
Hans latter var sten, der faldt på sten.
Det er både simpelt og dybt; disse ord om livet og om døden, og om alt det svære derimellem. En historie om mennesker, der måske eller måske ikke forliger sig med ens skæbne. Og det mest interessante er… Hvem eller hvad kan skabe forandringer i os mennesker? Er det tilfældigheder, er det indefrakommende eller udefrakommende mekanismer? Interessante spørgsmål, der sagtens kan deles med andre læsere.
Tempoet er behageligt og langsommeligt og passer som fod i hose til bogens tema; at komme ud af ens dvaletilstand. Sproget er beskrivende og ja, smukt og eftertænksomt.
Om forfatteren: Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er uddannet psykolog og arbejder som psykolog og forfatter.
Hun debuterede med digtsamlingen HJEMLØS som 15-årig i 1999, der blev efterfulgt af endnu en digtsamling FALD i 2004. Debutromanen AGATHE udkom i 2017. Den er solgt til over 25 lande og vandt den internationale litteraturpris Scrivere per Amore i 2019.
Anne Cathrine Bomann er desuden tidligere professionel bordtennisspiller og har blandt andet vundet DM 12 gange. Netop bordtennis har en central rolle i ungdomsbogen HVAD INGEN VED fra 2019.
I september 2021 udkom hun med spændingsromanen BLÅ TONER.
Snyd ikke dig selv for denne smukke historie om spurven Agathe. Jeg kunne sagtens have læst mere, men på en måde er den korte roman også bare fuldt ud tilstrækkelig, for den får vækket noget i dig og sætter på fineste vis gang i de små grå og eksistentielle refleksioner og herfra sendes 5 smukke ⭐⭐⭐⭐⭐/6.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplar.
Anette
