Dengang Annie Thorne forsvandt, af C.J. Tudor
Gyldendal, udkom i 2019, 350 sider.
Original titel: The Taking of Annie Thorne. Oversat af Ninna Brenøe.
☠️ Spænding og gys i et miljø, der syder af mystik og ondskab ☠️
Dette er engelske C.J. Tudors anden krimi, og den fortjener gode ord med på vejen. Andre har skrevet, at forfatteren er den kvindelige pendant til Stephen King, hvilket jeg ikke kan vurdere, da jeg ikke har læst noget af ham – endnu. Altid godt at have noget til gode.
Jeg havde læst en del om bogen, som er udkommet her i marts måned i år, og så stod den lige foran mig på biblioteket, og haps.. for den har en dragende forside, som hele tiden har vakt min nysgerrighed.
Om bogen
Joe Thorne vender modvilligt tilbage til den søvnige barndomsby Arnhill, da han modtager en anonym mail om at det, der overgik hans søster, er begyndt at ske igen.
Joes søster forsvandt i 1992 i 48 timer, og da hun vendte tilbage, var hun uhyggeligt forandret, og ville ikke fortælle, hvad der var hændt hende.
Han snyder sig til et lærerjob på den lokale skole og oplever her, at historien såmænd bare har gentaget sig selv, i hvert fald i forhold til mobning og en vis interesse for byens nedlagte mine.
Joe lejer det hus, en slags Haunted House, hvor en mor for nyligt har dræbt sin søn og derefter har moren begået selvmord. Hvad er der sket i huset og hvorfor gentager historien sig?
Min anmeldelse
Det er som om at byen har ligget i dvale, mens Joe har været væk. Men med hans tilbagekomst er alle i byen nu oppe på paraderne og Joes tilbagekomst modtages ikke just med kyshånd.
Hovedpersonen Joe halter, og er lidt sær og egen, og det er langt hen ad vejen svært at finde sympati for ham. Men langsomt løsnes der op, og man bliver mere urolig og bekymret, for hallucinerer han eller hvad er det, der sker rundt om ham? Som historien udvikler sig, får man forståelse for, hvad der har formet ham og man fatter sympati for de skæbnesvangre valg, han træffer.
Du får et ordentlig skud gys og hændelser med stor spændingsværdi. Hvor det i mange andre krimier handler om at en efterforsker skal opklare et mysterium eller drab, er denne krimi bygget anderledes op. Her er det hovedpersonen Joe, der selv skal finde svarene på den mystik, byen er omgivet af. Og mens han samler de løse tråde, får læseren tilbageblik til de begivenheder, der fandt sted i 1992, da han var ung.
Jeg er faktisk fan af den lidt kedelige stemning i byen og den jargon, personerne bruger, for det virker autentisk i det søvnige gamle arbejderklasse- og minemiljø. Sprogligt er de små ærlige og modsatrettede tankesætninger, som ofte lige får plads efter Joes svar, på en eller anden vis opløftende og disse tanker har en humoristisk vinkel af den sorte slags.
Jeg hørte C.J. Tudor fornyligt på krimimessen, og der er en tredje bog på vej, men jeg vil bestemt først glæde mig til at læse forfatterens debutroman Kridtmanden, som opnåede verdensomspændende succes og som blev solgt til 38 lande – allerede inden den blev udgivet.
Jeg er ved at blive afhængig af krimier, og denne her var uhyggelig nok for mig til 5 ”hauntede” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Anette
