LONE STAR, af Mathilde Walter Clark
Politikens Forlag, udkom i august 2018, 448 sider
Reklame /
Efter at have læst Huset uden ende i foråret, blev jeg nødt til at fortsætte med forfatterens selvbiografiske bog om forholdet til sin amerikanske far. En far, som hun ikke vokser op med, da han bor i USA, og som næsten får en mytologisk status. En status og et afsavn, der med tiden nødvendiggør en nærmere afklaring af deres forhold. Bogen er opdelt i en erindringsbog og en rejsebog.
Mathildes stedfar i Danmark dør, og i den forbindelse bliver hun hjemsøgt af tanker om, at hun også snart kan miste faren, som jo er en ældre herre, og som er på lang afstand. Hvem vil kontakte hende, når han dør? For hun har ikke et særligt tæt forhold til sine halvsøskende i USA. Og hvad ved hun egentlig om faren og hans fortid? Hun beslutter derfor, at det er tid til at skrive bogen om faren, som hun siden ungdommen har vidst at hun ville skrive.
”Den fraværende far. The distant father. I min fars tilfælde er udtrykket mere præcist på engelsk. Han er ikke kun en fraværende far som i ikke til stede, men også i betydningen af at være på lang afstand”, og det er sådan Mathilde skriver. Som en anden lappedykker søger hun efter føde i ordenes egentlige betydning og dykker ned under sprogets overflade.
LONE STAR er en historie om afstand. Om at føle sig langt væk fra hinanden, både geografisk, men faktisk også i situationer, hvor de rent fysisk er sammen. Som barn besøger Mathilde faren, hans nye belgiske kone og de fire halvsøskende i St. Louis, men hun føler sig altid anderledes og udenfor, og higer ofte efter farens opmærksomhed. Faren er kvantefysiker på et lokalt universitet og er ikke meget hjemme og efterlader derfor Mathilde i stedfamiliens kaos.
Og her er bogen virkelig morsom i de passager, hvor hun beskriver samværet med den amerikanske familie, især forholdet eller mangel på samme til farens belgiske kone, som er stedmoderlig i den groteske betydning. Denne stedmor er næsten en historie og et studie i sig selv, og de direkte gebrokne og ubehjælpsomme engelske dialoger er yderst komiske, og tilfører så megen ironisk skarphed til den himmelråbende forrykte virkelighed.
Bogens højdepunkt bliver den hemmelige rejse, stedmoren ikke er vidende om, da Mathilde som voksen møder faren på hans fødeegn i Texas. De besøger slægtninge, både levende og døde, lokationer og seværdigheder af historisk betydning. Vi hører om familiemedlemmer i flere generationer, og her kunne jeg måske godt have ønsket mig et trykt stamtræ at læne mig op ad. Men essensen er igen et kapløb med tiden; 10 dage, hvor alt skal indhentes, siges, nås og mærkes. Det gør næsten ondt på forhånd.
Mathilde skriver dejligt let og med et sprogligt overskud, hvor hun leger med de engelske udtryk og ord versus de danske betydninger. Generelt opleves sproget både at være en yderligere barriere og samtidig en befriende og humoristisk tilgang til at nå hinanden.
Titlen LONE STAR hentyder til kæle- eller kaldenavnet for staten Texas. Jeg elsker når indhold, forside/omslag med de amerikanske farver og titel fremstår som en samlet indbydende helhed. Well done 🙏
Om forfatteren: Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet samlinger af fortællinger, romaner og senest en række tankevækkende essays Huset uden ende fra foråret 2020. Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.
Mathilde Walther Clark er en forfatter, der både taler til min hjerne og mit hjerte. LONE STAR er vidunderlig velskrevet og en personlig kærlighedserklæring til begge forældre og jeg giver 5 stærke Texas ⭐⭐⭐⭐⭐/6.
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅
Anette
