Mit liv undercover – ung kvinde i CIA, af Amaryllis Fox
Hr. Ferdinand / Politikens Forlag, udkom 29. maj 2020, 234 sider
Originaltitel: Life Undercover. Coming of Age in the CIA. På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen
”At plante en have er den ultimative tillidserklæring til morgendagen”
Egentlig kan jeg godt være lidt forbeholden når det gælder om at læse om verdens ufred og terror, for det påvirker mig ofte i negativ retning, men der var noget ved denne bogs omtale, der fangede min nysgerrighed.
Virkelighedens Carrie Mathison fra serien Homeland hedder Amaryllis Fox. Hun vokser op med en diplomatfar, der ofte er fraværende og med jobbet følger, at familien må bosætte sig forskellige steder i verden, og en rodløshed og ensomhed forplanter sig.
I denne selvbiografiske fortælling får vi allerede fra start baggrunden for hendes ukuelige vilje til at ville bekæmpe verdens ufred. Som 8-årig mister hun barndomsveninden, Laura, der befandt sig i Pan-Am flight 103, da libyske terrorister udløser en bombe over Lockerbie, Skotland og året efter 9/11 bliver en af hendes store journalisthelte Danny Pearl kidnappet og senere halshugget af terrorister i Pakistan.
I high school får Amaryllis til eksamensopgave at skrive om Aung San Suu Kyi og den politiske situation i Burma, og herefter vælger hun faktisk at tage et sabbatår. Hun rejser til Thailand, hvor hun møder den burmesiske afhopperforfatter, Min Zin, og dette bekendtskab fører til en mission ind i Burma. Her møder hun selveste Suu Kyi, og det lykkedes hende på en ikke ufarlig måde at smugle en film med ud fra landet.
Fox tager en kandidat i konflikt og terrorisme og udvikler en algoritme, der handler om sandsynligheden for et givent sted kan blive ramt af terrorisme. Dette interesserer CIA og som 22-årig er hun én af de yngste nogensinde, der sikkerhedsgodkendes til en karriere, der kun er forundt de færreste.
Fox gennemfører CIA´s hårde træningsprogram og udvælges særligt til at være undercover agent, uden sikkerhedsnet til ambassaden under missioner; en fuldstændig anden identitet som kunsthandler og ikke engang familien ved besked. Her lukkes læseren ind i en verden, der jo på mange områder er hemmelighedsstemplet, men man får alligevel interessante og sjove detaljer, men selvfølgelig ikke det dybere indblik.
Udover arbejdslivet er bogen også en umulig kærlighistorie, for kender man egentlig hinanden, når præmissen er et evigt rollespil? Alle hendes ægteskaber får karakter af at være proforma eller det muliges kunst. Og hvordan får man et familieliv til at fungere, når kærligheden har trange kår, både når hun dater nogen udenfor CIA, men især da hun involverer sig med Dean, der også er ansat i CIA.
Bogen er en selvbiografisk fortælling om at brænde for en ideologi og om at kæmpe sig ud af den uvirkelige rolle, hun gennem snart 10 år har bygget op omkring sig selv, i forsøget på at vende hjem og finde sig selv igen.
Den handler også om, hvad der driver én person i én retning og om den pris, det koster at arbejde intens i verdens brændpunkter, men det er ikke en større afsløring af og gennemgang af forskellige sager i CIA, så tju-bang action får man ikke, men det er nervepirrende på et andet og mere personligt plan. Kritiske røster vil måske mene, at hun afslører enten for lidt eller for meget af CIA’s metoder, men det er da ret umuligt at afgøre, tror jeg, og hun fortæller desværre heller ikke så meget om de missioner, der enten er gået i vasken eller bare ikke er lykkedes. Beskrivelserne af selve arbejdslivet i bogen er derfor mest lidt rosenrøde.
Verden opruster og det er virkeligt bekymrende, men hun planter et håb og henviser til det fine citat, nævnt her i starten, at vi må tro på dagen i morgen, og det fungerer for mig.
Amaryllis Fox forlader jobbet i CIA efter knap 10 år, og arbejder i dag som bla. foredragsholder om fredsmægling samt som analytiker for flere tv-stationer i USA.
Jeg ved ikke med jer, men jeg er klar på at gense serien Homeland indtil denne udkommer i den planlagte tv-serie med Brie Larson i hovedrollen.
Biografer kan indimellem være svære at bedømme, men for hendes ukuelighed, menneskesyn, mod og indsats og med tanke på, hvor opslugt jeg egentlig blev af hendes historie, vil jeg faktisk give bogen gode anbefalinger og kvitterer med 4,5⭐⭐⭐⭐✨/6.
Anette
