Offer 2117, af Jussi Adler-Olsen
Politikens Forlag, 2019, 496 sider
💣ANMELDEREKSEMPLAR 🗡
No es solo un numero står der på en stander ved Barceloneta stranden i Spanien. En stander, der angiver antallet af flygtninge, der er druknet i Middelhavet siden årsskiftet, og med denne scene som udgangspunkt i den ny krimithriller, bruger Jussi Adler-Olsen modigt et faktuelt samtidsdilemma. De spanske ord betyder “det er ikke bare et tal” og hermed får vi fra start ind på lystavlen, at forfatteren formår at koble fiktion og virkelighed uhyggeligt godt sammen.
Offer 2117 er ottende bog om den elskelige afdeling Q8, og endelig får vi Assads historie og det er ikke for sarte sjæle, men det var der ligesom også lagt op til.. 😉
Bogen er allerede massivt anmeldt og har fået mange velfortjente roser, mens den andre steder deler vandene. Jeg er og har været stor JUSSI fan fra start og må indrømme, at det fortsat forholder sig sådan. Jeg var på forhånd bekymret for, om bogen ville indeholde for meget terror for mig, da jeg nemt kan blive fyldt op af alle de uroligheder i medierne idag, men sådan gik det heldigvis ikke, for jeg blev mere optaget af Assads historie end af selve terror-delen.
Fra bagsiden:
I over ti år har Assad været et gådefuldt kraftcenter i Afdeling Q, men en kædereaktion af voldsomme begivenheder bringer ham på randen af total nedsmeltning. Kun en hårdt prøvet Rose kan hjælpe ham med at afkode de mørke dæmoner, som vækkes af den spanske journalist Joan Aiguaders dækning af en flygtnings tragiske død. Med Assad i centrum begynder tretten dages nervepirrende nedtælling mod den ultimative katastrofe midt i Europas hjerte, skånselsløst dirigeret af den irakiske bøddel Ghaalib.
I 16 år har Assad ikke kendt til hans families skæbne, men da liget af en flygtning skyller op på land, står det uigenkaldeligt klart for Assad, at tiden nu er inde til at konfrontere hans værste fjende. Journalisten Joan Aiguader, som bare forsøger at afdække den døde flygtnings historie, bliver ufrivilligt hvirvlet ind i orkanens øje, og bliver kronvidne til den ultimative katastrofe.
Samtidig følger vi Gordon og Roses kamp mod tiden, da en ung forstyrret dreng Alexander meddeler, at han har voldsomme intentioner, når han har vundet et vist antal sejre i hans altfortærende computerspil. En vildt uhyggelig sidehistorie, som gav mig de vildeste myrekryb, men denne handling giver bogen en ekstra dimension, da den berører endnu et af nutidens dilemmaer omkring unge og deres skærmafhængighed. Min egen teenagedreng fik vist lige lidt ekstra opmærksomhed et par dage 😉.
Som I allerede kan fornemme, så er jeg meget begejstret, for samtidig med en vanvittig god historie og et kapløb med tiden, så sker der også personlig udvikling ved de karakterer, som vi er kommet til at holde af.
Vi får flere følelser og sider at se ved Carl Mørck, der efterhånden er faldet til ro i forholdet med Mona, og midt i alle voldsomhederne er der heldigvis også noget at glæde sig over. Carl har måske mindre plads i denne bog, men det er okay for det er Assad, der nu har taletid, og man er ikke i tvivl om, at Carl selvfølgelig er med ham.
Assads baggrund er barsk, men han åbner endelig op for sin personlige smerte, som han har været bærer af i så mange år, og man kommer kun til at holde endnu mere af ham.
Den usikre Gordon træder mere i karakter, og sammen med Rose, som ved Assads hjælp vender tilbage til kælderen, arbejder de i fællesskab på at forhindre den unge drengs tragedie i at udvikle sig.
Det er ikke bare et tal, bog nr. 8 i rækken – det er en velresearchet, udsøgt og mesterlig krimi, hvor læseren mærker, hvad der er på spil og hvor kompositionen følger en rød tråd, som binder fortid og nutid sammen 👌
Der mangler nu 2 bøger i serien, som er planlagt til 10 bøger og jeg må nok bare erkende, at jeg sikkert er med til den bitre ende.
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret ✅
6 offer ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /6.
Anette
