Sekretæren, af Renée Knight
Hr. Ferdinand ved Politikens Forlag, udkom den 21.3.19, 304 sider.
Originaltitel: The secretary. Oversat af Kim Langer.
Reklame / 😈 DEN BITTERSØDE HÆVN 😈
“Den, som stadig tænker på hævn, holder sine sår åbne”. Dette citat af den britiske filosof og forfatter Francis Bacon er yderst dækkende for Christine Butchers mentale nedsmeltning og det blødende sår, som får næring af en altoverskyggende hævn.
Uddrag fra bogens bagside:
Christine Butcher er helt klar over, hvad der forventes af hende som personlig assistent: total loyalitet og diskretion. I tyve år har hun været Mina Appletons trofaste højre hånd – og et stille vidne til hendes liv. Så stille, at man næsten kunne glemme, hun var der. Dag ud og dag ind, år efter år, har Christine fået indblik i alle de hemmeligheder, der har floreret omkring hende. Og hun har holdt dem for sig selv.
Vi møder den ambitiøse sekretær Christine Butcher, der med sin ansættelse som Mina Appletons privatsekretær får ubegrænset insiderviden og fuld adgang til Minas liv, privat som arbejdsmæssigt. Et job, hvor man ikke stiller spørgsmål ved chefens ufine business metoder, faktisk ikke forholder sig kritisk til noget som helst. Et job, der kræver den ultimative loyalitet. Et job, som udvikler sig til en desperat tilstand og hvor hovedpersonen kommer så langt ud, at det ”i sidste ende var sandheden, der spændte ben, for løgnene flød helt af sig selv”.
Emnerne i bogen er ubetinget loyalitet, værdighed, besættelse kontra hævn og de hårfine grænser derimellem.
Historien udspiller sig i nutidens London, med tilbageblik på vigtige episoder, der er grundlæggende for bogens udvikling og som får en vis betydning for forholdet mellem de involverede parter. Historien er skrevet i nutid med en jeg-fortæller, hvor vi hele tiden følger sekretæren Christine og får indblik i hendes tanker, der udvikler sig fra ubetinget hengivenhed til stalkinglignende adfærd. Derudover møder vi de kollegiale og familiære bipersoner, men på nær chefen Mina, kommer vi ikke de andre bipersoner så meget nærmere.
Bogen var en smule forudsigelig og levede desværre ikke helt op til mine forventninger. Forventninger, som var lidt høje, da bogen er blevet anbefalet som must-read for læsere af bøgerne Kvinden der forsvandt og Kvinden i toget, som jeg dog skal indrømme, at jeg kun har set som film. Som læser finder jeg hovedpersonen fuldstændig ukritisk, da hun hvirvles ind i dette beregnende spil. Ganske vist har vi at gøre med en thriller på et psykologiske plan, hvilket jeg altid elsker, men starten blev en tand for langsommelig. Jeg havde svært ved at mærke, hvad Christine egentlig satte på spil, især rent privat. Dette blev dog mere tydeligt i sidste halvdel af bogen, som lettere fangede min interesse.
Vi befinder os i store dele af romanen på kontoret, men senere bliver vi vidner til et psykologisk opgør og et veldrejet drama i retssalen. Sekretæren er god og let underholdning. Uden at afsløre for meget kan jeg dog røbe, at slutningen overrasker, bedst som man troede at den var på vej i en anden retning.
Bogen har en indbydende forside, som illustrerer en knivskarp profil og det er nok ikke tilfældigt at den gennemskinnes af en blændende gul farve, hadets farve, som repræsenterer misundelse, falskhed og forræderi.
Sekretæren er den britiske forfatter Renee Knights anden roman. Forfatteren debuterede i 2015 med den anmelderroste thriller Enhver Lighed, som jeg endnu har til gode at læse. Enhver Lighed er ved at blive filmatiseret, og det vil heller ikke være utænkeligt, at en filmatiseret udgave af Sekretæren faktisk vil tage sig bedre ud end bogformen. Jeg kan i hvert fald sagtens se nogle spændende psykologiske og skarpe scener for mit indre blik.. så noget har den sat i gang.
Herfra gives der 4 bittersøde ⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅
Anette
