Omtale af et særligt og unikt bogkøb 🫀

Indimellem falder man over noget ganske særligt på Instagram, og det skete for mig, da jeg fik muligheden for at købe en særudgave af Anne Cathrine Bomanns lille ’hjertebarn’ – nemlig bogen VORES SANG; en ikke-udgivet tekst, der nu havde fundet sin egen vej i en hjemmeprintet, eksklusiv og håndsyet udgave.

VORES SANG 🫀handler om en kvinde, der kæmper med tilknytningen til sit barn gennem livet. Bogen, som både består af lyrik- og prosatekst samt fagsider er et stærkt vidnesbyrd om at forsøge at nå hinanden, mens tid er.

“Jeg fødes også med dig, før

var jeg ingens”

Historien skaber en fin og bevægende stemning omkring kvinden, der står ret alene i en sårbar og udsat position. Denne skrøbelighed passer helt bogstaveligt godt til den hjemmesyede bogs tilblivelse med nål og tråd… 🪡🧵 sikke et møje, men så fint besvær 🙏

Da bogen jo er håndlavet og kun findes i et vist antal, kan den jo ikke købes længere, så jeg vil i stedet anbefale dig at læse den prisvindende bog ‘Agathe’ af samme forfatter, hvis du endnu har den til gode.

‘Agathe’, som er en kort og hurtigt læst roman, udkom oprindeligt i 2017, men er senere genudgivet i ny udgave. Her møder vi den livstrætte psykiater, der meget modvilligt tager imod endnu en patient, lige før pensionen. Det er den unge kvinde Agathe, der som en forpjusket spurv finder vej til hans kontor 🌼

Du kan læse mere om Agathe lige her – https://anettesbookshelf.dk/agathe/

Reklame, da ‘Agathe’ er anmeldereksemplar.

‘Vores sang’ er eget køb, og helt unik 🪡🧵

Anette