GÅ – BOGEN

GÅ-BOGEN, af Bente Klarlund Pedersen

Forlaget Gyldendal, udkom i august 2018, 217 sider.

Kan man skrive en bog om at gå. Ja!

Beskrivelse:

Med “GÅ-bogen” får du en klog og lærerig bog, der lærer dig om alle fordelene ved at gå. Bente Klarlund Pedersen står bag værket, der handler om at gå.

Bente Klarlund Pedersen gennemgår hvorfor det at gå er så sundt; det kan bl.a. forebygge kræft, demens og hjertesygdomme, og så kan det være effektivt i forbindelse med vægttab, søvnløshed og depression. Faktisk er gang et vidundermiddel.

“GÅ-bogen” indeholder desuden samtaler med bl.a. Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge.

I disse sports fanatiske tider, er det virkelig inspirerende læsning, at det, at blot gå, også gør en markant forskel. Bogen motiverer en til blot at ændre små vaner i dagligdagen og simpelt, som det lyder, at sætte det ene ben foran det andet. At gå nedsætter risikoen for et utal af fysiske sygdomme, mentale lidelser, nedbringer vægten og øger kreativiteten og de kognitive funktioner.

Bogen indeholder smukke fotos og er dejligt krydret med fakta og understøttes af let forståelig videnskabelig forskning. Citater af fortidens store tænkere og interviews med nulevende kendte personer tilføjer bogen kant og yderligere inspiration.

Nyeste anbefalinger er blandt andet intervalgang og ikke at forglemme gåture efter måltider.
Bogen er letlæselig, selv de mindre og mere lægefaglige afsnit, som flot understreger bogens formål.

Jeg er fan, og også inspireret til at bruge denne viden i mit daglige arbejde som psykiatrisk sygeplejerske og er selv begyndt at gå mig til et sundere liv. Håber du/I går med…👣🏃‍♀️📕

Bogen er simpelthen positiv og fortjener 6 inspirerende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.

Reklamelinks / Du kan evt. købe bogen her – via Saxo eller Tales (affiliate links).

Anette

Skriv et svar