Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager, af Kristian Corfixen

Lindhardt & Ringhof, udkom i marts 2019, 320 sider.

Læst som lydbog, varighed: 8 timer, 47 minutter

Som sygeplejerske er denne bog ikke til at komme udenom. Jeg hørte denne bog, som lydbog, på en køretur frem og tilbage til Nordjylland, og det er en af de bøger man, på trods af en lang køretur på over 3 timer hver vej, ikke kan slippe og man overvejer lige at køre en omvej for at høre resten.

Sygeplejersken handler om en af de mest spektakulære nutidige kriminalsager – hvor omdrejningspunktet er planlagte drab på indlagte patienter på et dansk provinssygehus. En sag uden fortilfælde i Danmark.

Beskrivelse:

En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne?

Jeg er uddannet sygeplejerske og derfor er jeg måske særligt interesseret i denne sag, og med rette, for når svage og syge mennesker indlægges, er det i den tro, at vi, de ansatte i det offentlige system, gør vores ypperste for at passe og pleje patienter i en svær tid.

Hvem i alverden kan i sådan en situation finde på at ”lege Gud”? Jeg var drevet af at finde ud af, hvilken type person, der stod bag sådan en forbrydelse, for måske kan vi ikke forhindre andre i at gøre skade, men vi kan blive klogere på at spotte abnorm og uhensigtsmæssigt adfærd ved de mennesker, vi omgås.   

På uddybende og forklarende vis føres læseren kronologisk igennem sagens omdrejningspunkter fra de første spæde mistanker til overvejelser om hurtig indgriben, sikring af beviser og sagen belyses fra forskellige vinkler med respekt for de involverede og deres pårørende.

Selv hovedpersonen Christina har indvilliget i at medvirke, og læseren får et uhyggeligt indblik i stor grad af fornægtelse og man sidder tungt tilbage som vidne til utallige forklaringsproblemer og en ikke-eksisterende troværdighed ved hovedpersonen.

Jeg er enig i, som det også beskrives i bogen, at vi nok ikke kan forebygge, at sådan noget sker, når det er udenfor vores fatteevne, men derfor skal vi alligevel drage al den læring vi kan ud af en sådan sag, og dette bidrager bogen til.

Det er umådeligt trist og uhyggeligt at alt dette skete, men det er også uhyggeligt, at det måske kan ske igen.. Jeg arbejder i ambulant psykiatrien, og har derfor svært ved at vurdere sandsynligheden herfor, men man kan kun håbe på, at det i dag vil være vanskeligere at komme afsted med sådanne umenneskelige handlinger og næste gang jeg mærker en form for metaltræthed, når ledelsen igen præsenterer nye arbejdsgange, retningslinjer og sikkerhedsforanstaltninger, så vil jeg lige sende ofrene en tanke og huske på, hvorfor disse løbende bliver optimeret, kontrolleret, og justeret.

I denne sag kan udfaldet dog ikke tilskrives ledelsens fortjeneste, men modige kollegaer, der reagerede hurtigt og effektivt i samarbejde med det lokale politi uden ledelsens viden.

Jeg er virkelig imponeret over bogens saglighed trods et etisk meget svært emne, hvor så mange involverede har aktier i disse dybt alvorlige sager mod forsvarsløse mennesker. På trods af netop kompleksiteten fortjener bogen 6 ⭐⭐⭐⭐⭐⭐/6 stjerner og den placerer sig helt i toppen af de bedste true crime bøger, jeg har læst.

Bogens forfatter og journalist Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.

Anette