Dødsbo, af Inger Smærup Sørensen.
Grif Forlag, udkom i marts 2024, 208 sider.
“Man kunne ikke vende tilbage til noget der ikke fandtes, til en sentimental forestilling, men man kunne vende om og foretage små handlinger. Man kunne vende hjem til Ellys hus.” 🦟🪰🦋🐜
Jeg har brugt mine små pauser i Kristi Himmelfartsferien på at læse debutromanen Dødsbo af Inger Smærup Sørensen og sikke en fin lille stor historie om liv, klimaangst, naboskab og forandring.
Fortælleren køber et ubeset dødsbo og flytter ind i Ellys hus, Ellys kitler, Ellys møbler for på den måde at værne om klimaet ved ikke at være en stor forbruger. Fluer, sølvfisk, myg, sommerfugle, stankelben og andre insekter er hendes nye samboere for alle er de en vigtig brik i vores økosystem.
Fortælleren har forladt et job i ‘Styrelsen’, der egentlig skulle redde verden, men det viste sig at være et system, der avlede menneskelig fordærv og ondskab og fortælleren er ved at miste troen på menneskeheden.
Men i Ellys hus trænger naboerne Nanna og Kamma sig på, og snart har de planlagt en træplantningsdag, hvor alle byens beboere kan plante et træ i fællesskabets ånd og dermed sammen forandre og handle…
Stilen i romanen er helt sin egen, meget poetisk, ofte korte kapitler, og ofte siges tingene med kun 3 ord. Ex. Død. Bo. Ansvar.
Det er underspillende fin humor tilsat en kant af den alvorlige klimasnak og ikke mindst er det en stærk beskrivelse af at være menneske af i dag.
Du kan læse mere om forfatteren her –
Bogen er bibliotekslån.
Dødsbo er en aldeles anbefalelsesværdig debut og den får 5 fine ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Anette
