Et rigtigt liv, af Katrine Marie Guldager
Gyldendal, 2019, 285 sider
🔀 ANMELDEREKSEMPLAR 🔀
Mit terapeutiske hjerte bløder, for Filip lider. Han lider fordi han ikke bliver set. Men hans nærmeste lider også.
Bogen handler om Filip. Filips bror er handicappet, og da moren dør af kræft, mobiliserer faren al sin energi på at tage sig af broren, og sender Filip på kostskole.
Fra bogens bagside:
Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre.
Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt?
Filip, som jeg tillader mig at beskrive som en tilknytningsforstyrret, omend succesfuld ung mand, higer efter lykke og kærlighed og på trods af, at han finder alt dette, så føler han sig konstant tom og ensom. Men han burde vel være lykkelig for han har jo succes, penge, kone, børn, en lækker bolig og gode venskaber?
Filip farer forvirret igennem tilværelsen uden at mærke sig selv, flygter fra sine følelser og han higer efter farens nærvær; i en scene løber han bogstaveligt talt efter faren, “som om han kan indhente ham, nå ham”.
I denne desperate jagt på lykke og kærlighed, får man indtryk af, at han mest af alt jagter sig selv og han forsøger forgæves at dulme det indvendige hul med både sex, succes og penge.
Tidsmæssigt springer historien flere steder, men man mangler ikke det ufortalte, for man får det alligevel med ”mellem linjerne” og den fortællestil virker naturlig og ligetil, og det kan jeg godt lide.
Bogen rammer bredt med mange aktuelle og genkendelige temaer som ægteskab, lykke, karriere og venskaber. Er penge/succes værdifuldt nok i sig selv? Hvordan lever man med alle de usagte forventninger, vi har til hinanden og den evige angst for at blive forladt?
Bogen handler også om at skøjte igennem livet i overhalingsbanen, men den efterlader alligevel læseren i en lidt tung sindsstemning. Livet er svært, men bogen sætter gang i den sunde refleksion; man stopper lige op og mærker efter, om man har sig selv med…🌝
Vi er vidne til det ultimative sammenbrud og en altødelæggende deroute. Et lille håb øjnes, som han går der på bogens forside mod solnedgangen over Dronning Louises bro, godt nok alene – midt på vejen – midt i livet.
Jeg indrømmer ærligt, at Et rigtigt liv er den første bog, jeg læser af forfatteren, som jo har en lang række udgivelser bag sig. Men det bliver bestemt ikke den sidste, for denne bog berørte mig, og jeg glæder mig nu over at have flere af Guldagers læseoplevelser i vente.
Med denne hverdagsfortælling rammer Guldager en livsnerve, som måske er velkendt i mange familierelationer. Det gør godt at læse om livet, når det gør ondt, og derfor fortjener bogen 5 livsbekræftende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6
Tak til forfatteren og Gyldendal for anmeldereksemplaret.
Anette
