Det er de oprørske der svigter, af Lise Ringhof & Erik Valeur
Gutkind Forlag, udkom 19. august 2021, 569 sider
En slægtsroman med tiden som hovedperson ⏳
Forfatterparret Ringhof & Valeur har netop udgivet 2. del af familien Brinchs skæbne fra efterkrigstiden og frem til Berlinmurens fald og hold da op, hvor er der sket meget på 40 år, når man får det serveret på denne måde… men især handler Det er de oprørske der svigter om de to brødre Jakob og Thomas.
Jeg har for nyligt læst bind 1, som jeg virkelig var imponeret over og kastede mig derfor straks over bind 2, da den kom ind ad døren.
Det er de danske som flygter er første bind i en planlagt slægtstrilogi om familien Brinch.
Meget kort fortalt handler bind 1 om den 7-årige fanødreng Erling Brinch, der føler sig ansvarlig for lillebroren Jakobs drukneulykke. Han føler sig ensom men møder Hubert, en vanskabt dreng fra Fattiggården, og i ham finder han en ægte ven.
I bind 2 bevæger vi os i tiden fra 1950 og frem til 1990. Erlings nu voksne datter Eva føler moder- og ægteskabet som et fængsel; noget hun ikke selv har valgt og i takt med kvindekampen starter hun på en uddannelse samtidig med at hun bliver politisk aktiv. Hendes to børn Jakob og Thomas er faderløse, og vidt forskellige af sind og udseende og begge vokser de op med en familiehemmelighed, der kiler sig ind mellem dem. I bedste ’Kain og Abel’ stil udvikler der sig en historie om jalousi, had og hævn, men heldigvis ender det ikke med drab. Dette drama er den bærende del af historien, selvom vi dog mest følger det fra Jakobs side.
De to unge mænd søger begge til København, hvor de omgås andre aktivister og tidens store og små begivenheder serveres som ’dagens ret’ på værtshuset Flynderen. De befinder sig midt i ungdomsoprøret, engagerer sig brændende i demonstrationer og bevæger sig i politiske kredse mens de hver især kæmper med at finde kærligheden og fodfæste i en urolig tid.
Jakob føler skam over sandheden om hans fædrene ophav og lægger afstand til familien. Han gemmer sig bag litteraturen, starter sit eget forlag men drukner samtidig sine dæmoner med alkohol. Unægtelig minder han i sind meget om sin morfar Erling, og deres stædighed er en gevaldig benspænder for dem begge. Et benspænd, der lægger distance til den selv samme morfar, som han ikke opnår forsonlighed med inden morfarens død.
Derimod oplever Ragnhild og Erling en ny samhørighed i deres tredje alder, hvilket er så fin en udvikling.
At fortælle danmarkshistorie kræver et stort persongalleri, og vi følger de forskellige familier i generationer, hvilket er en passende ramme for en slægtsroman. De mange personer præsenteres på en liste i starten af bogen, hvilket er med til at bevare overblikket. Og igen er der så mange lag og temaer at dykke ned i samtidig med at man bliver optaget af personerne, deres relationer og udvikling.
Jeg fandt desværre de første 200 sider lidt langsommelige og indimellem en gengivelse af bind 1, men hvis jeg ikke lige havde læst bøgerne så tæt på hinanden, så var det sikkert ikke noget jeg ville bemærke, men i stedet havde værdsat. Men netop fordi jeg lige havde afsluttet første bog, kendte jeg jo personerne og de hemmeligheder, de unge brødre først finder ud af her.
Jeg elsker at basen fortsat er Sønderho, og at karaktererne gang på gang vender tilbage til udgangspunktet i Katrines Hus med billedet af det forliste skib Vanessa og djævlemasken fra Zanzibar. Det skaber ro og en rød tråd i historien og bringer tankerne tilbage til Huberts plejebarn Tralle Palle, som måske eller måske ikke traller derude i vildnisset.
Der er ingen tvivl om at bogen er velresearchet og igen får læseren et væld af politiske og historiske begivenheder, som flot flettes ind i karakterernes personligheder og holdninger. Og det er jo tiden med ungdomsoprøret, tronfølgelov, kvindekampen, den seksuelle frigørelse, alkohol- og stofmisbrug, Fristaden Christiania, homoseksualitet, Tvind, Femø lejren, Bz’ere, stormagternes atomoprustning, AIDS og meget andet.
Det er en stor roman, der vil nå at beskrive så meget som muligt, og derfor bliver nogle af situationerne lidt fortænkte eller lidt for konstruerede, men jeg synes alligevel at de to stædige jyder Jakob og hans morfar Erling er et studie og et bekendtskab værd.
I den sidste 1/3 af bogen går det meget stærkt med både fortællingen og de mange begivenheder, hvilket efterlader læseren en anelse forpustet; det samme sker for nogle af karaktererne, der melder sig ud af ’kampen’ på den ene eller anden måde…
Om forfatterne:
Lise Ringhof (f. 1964, Birkerød) er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. Hun har arbejdet på danske bogforlag som sælger, pressemedarbejder, marketingchef, salgschef og pressechef, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur.
Erik Valeur (f. 1955, København) er uddannet journalist og har tidligere arbejdet på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og Danmarks Radio med undersøgende journalistik og dokumentarstof og modtog sammen med andre Cavling-prisen to gange, samt Krygerprisen, P1-prisen og Publicistklubbens Jubilæumspris.
Erik Valeur & Lise Ringhof bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
3. og afsluttende bind i trilogien hedder Det er de unge der forsvinder og bogen er planlagt til at udkomme i 2022. Men indtil da er bind 2 bestemt læseværdig, og selvom jeg måske ikke er helt så begejstret som bind 1, så er familien Brinch altså kommet ind under huden på mig og forfatterne holder, hvad de lover. De skriver både om slægten Brinch, men også om danskerne og det er stort og uden sammenligning med andet.
Denne vedkommende og svære historie om brødrene Jakob og Thomas får 4 søskendekærlige ⭐⭐⭐⭐/6, og så ser jeg med spænding frem til La Grande Finale.
Tak til Gutkind Forlag for anmeldereksemplar ✅
Anette
