Døde sjæle synger ikke, af Jussi Adler-Olsen, Line Holm & Stine Bolther
Politikens Forlag, udkom i marts 2025, 512 sider.
Om misundelse, mobning, traumer og hævn… 🎶🐦⬛
Hver fugl synger med sit næb, og derfor kunne man hurtigt tro, at det kunne være svært at forene tre toner til en samlet lyd, men modsat de unge drenges manglende samklang i bogen, så lykkes det til fulde de tre forfattere ved fælles indsats at bære historien om afd. Q videre…
For bedst som vi alle troede at afd. Q var fortid, er det ikoniske team genopstået, godt nok i nye klæder, men stadig i kælderen under Politigården, hvor teamet gennemgår henlagte sager fra hele landet.
Men teamet er skrumpet ind. Assad føler sig amputeret uden Carl Mørck. 3 år er gået siden Mørck forlod politiet for at skrive ‘true crime’ romaner om gamle sager. Og Rose savner Gordon, der er blevet politikommissær i Hjørring.
Indledningsvis befinder vi os i 1989, hvor en grusom hændelse finder sted på en lejrskole med et drengekor.
30 år senere dør et ældre ægtepar og dødsårsagen opklares som dobbelt selvmord. Men én dag opsøges Carl af en kommunal medarbejder, der har fundet en gammel, men interessant lydfil, som sætter det formodede dobbelte selvmord fra 2019 i et andet lys, da lydfilen indeholder en tredje og hidtil ukendt stemme ved alarmopkaldet til kommunen.
Carl afleverer lydfilen til afd. Q, der netop har fået tildelt en ny kvindelig dansk-fransk medarbejder ved navn Helena Henry, hvilket ikke falder i god jord ved Rose. Hun sætter straks sin egen undersøgelse i gang vedr. Helena, hvis fortid er noget mørklagt – så spørgsmålene hober sig op. Hvem er Helena Henry? Er hun placeret af ledelsen som spion for dem? Og hvorfor er hun egentlig kommet til Danmark?
Men pludselig er der gang i flere voldsomme og nutidige sager, der blandt andet omhandler fejlbehandlinger på privat hospital, afpresning af politiker og flere bombeepisoder, så man skal holde tungen lige i munden.
Det er et ekstremt godt og ikke mindst ondt plot, men jeg ærgrer mig lidt over bogens opbygning. Jeg synes, at der afsløres for meget i prologen, da jeg ud fra handlingen kunne regne ud, hvem der ville hævne sig. Bogen handler således mere om at forstå hvorfor, og hvordan det hele hænger sammen, men selve spændingen om, hvem forbryderen er, er desværre lidt givet på forhånd. Det tager toppen af spændingen for mit vedkommende, men når det er sagt var jeg ganske godt underholdt fra start til slut. Og måske manglede jeg også en afslutning på noget af handlingen omkring Rose, men den får jeg forhåbentlig i næste bog… eller også har jeg misset den?
Jeg blev i tidernes morgen krimi læser på grund af Stieg Larssons trilogi om Lisbeth Salander og Jussi Adler-Olsens univers om afd. Q, og jeg vil være med hele vejen. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne fornemme nogen særlig eller betydningsfuld ændring i det sproglige; tværtimod har de nye forfattere ramt stilen og universet spot on, humoren er intakt og selvfølgelig skal der være og er plads til nye hemmelighedsfulde karakterer i afd. Q.
Bogen er bestemt læseværdig og enhver, der elsker afd. Q har gode læsetimer i vente.
Døde sjæle synger ikke har et utrolig stærkt og grumt plot, skæve og hemmelighedsfulde karakterer og timevis af ond krimi stemning og den får herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Reklame / Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar 🙏
Anette
