Døden i flasken, af C.J.Thomsen.

Turbine forlaget, udkom i februar 2026, 333 sider.

DØDEN I FLASKEN ☠️🍾

er en vaskeægte hyggekrimi, hvor to kollegaer, historikeren Flemming og journalisten Maya, begge ansat på Nationalmuseet, starter en uofficiel efterforskning efter et pludseligt dødsfald på museet.

Lederen af enheden for Danmarks Oldtid, Middelalder og Renæssance Jesper Knudsen falder om under en reception og i tumulten forsvinder også et vigtigt, historisk manuskrift omhandlende heksebrændingerne under Christian d. 4.’s tid. 

De to kollegaer graver sig langsomt dybere ned i en fortælling om interne magtkampe i en helt speciel museumskultur, hvor økonomi, faglig stolthed, tivolisering, værdier og kulturbevarelse er tilbagevendende dilemmaer i de ansattes virkelighed. 

En forfriskende anderledes krimi, fortalt i en humoristisk kritisk tone overfor museumsmiljøet med sjove karakterer, der hæver historien op over det mere tørre, museumsnørdede stof… 😊

Men mysteriet slutter ikke hér. For hvem har egentlig skrevet krimien, som er første bog i serien ‘Mord på Nationalmuseet’. Bogen er nemlig skrevet under pseudonymet C.J. Thomsen; en hyldest til Nationalmuseets første direktør. 

Reklame / Tak til Turbine forlaget for tilsendt eksemplar 🙏

Anette