EVA

EVA, af Louise Østergaard.

People’sPress, 2016, 210 sider.

Dette er Louise Østergaards 2. roman, og det første, jeg læser af hende.

EVA handler om Evas sorg over tabet af moren, men også om hendes kærlighed både til det netværk, hvori hun er vokset op, men også til hjemegnen Lønstrup. Jeg er selv vokset op i Nordjylland, i Vrå, og har mange skønne minder fra den smukke, men også til tider barske natur langs Vesterhavet, hvor romanen foregår.

Uddrag fra bogens bagside:

”Som by er Lønstrup lidt af en vendekåbe. Som teatermasker, der henholdsvis ler og græder, skifter byen sind to gange om året. I løbet af foråret dukker et lille, men eksklusivt kunstnerjetset op og fylder sommeren med fusionsjazz og hvidvin, mænd i afslappet hør og kvinder med unikasmykker. I løbet af august, allersenest september, flyver de eksotiske fugle sydpå, eller hvor de nu har deres revir. Efterlader byen som en sjusket og forblæst rede, ingen gider føde deres unger i.

Eva, hovedpersonen, er netop vendt hjem til Lønstrup, da hun skal begrave sin mor og tømme/sælge barndomshjemmet. Det er her, romanen har sit omdrejningspunkt, og som dagene går, præsenteres vi for de menneskeskabte katastrofer Evas opvækst har været præget af og de personer, der har haft betydning i hendes liv.

Vi møder især barndomskammeraten og ungdomskæresten Morten, som på trods af en tidligere dom, har valgt at fortsætte deres fælles ulovlige og usædvanlige projekt, nemlig at lede efter og samle på menneskeknogler, fundet på stranden nedenfor den stejle klint, da grave fra Mårup Kirkegård med tiden er styrtet ud over klinten. Morten er udfordret rent mentalt, og har ikke planer om at udfordre hverken sig selv eller verden, og det er lige det, Eva finder trygt.

Bogens fortællervinkel er Evas og i jeg- form og romanen er bygget op fortløbende, således vi, i takt med, hvor Eva befinder sig rent fysisk, får historien om det steds betydning og på den måde præsenteres læseren for forskellige episoder, som har formet hende på godt og ondt.

Eva har, på trods af disse svære opvækstbetingelser, opnået succes, udgivet en bestseller og er blevet et kendt ansigt, men sandheden og Evas sind er lige så flosset som klintens farlige og ujævne flader, hvilke netop har en vis betydning i bogen.

Jeg blev fanget af Evas sårbarhed, ikke kun det, at hun har mistet sin mor, men man fornemmer helt fra start, at Eva har måttet klare svære perioder og at livet ikke har været nemt. Man kan sagtens sætte sig ind i hendes følelser, f.eks. at hun er ambivalent mht. til salg af barndomshjemmet og at hun higer efter omsorg og nærhed for at dulme de svære følelser. Jeg sidder også tilbage med nogle spørgsmål, som jeg ikke fik svar på, men det betyder jo bare, at man dvæler lidt ekstra ved historien, og tænker sådan eller sådan hænger det måske sammen.

Bogen er letlæselig, og har en overskuelig længde (jeg læste den på 2 dage, læser ikke hurtigt og havde også andet på programmet), og den har et dejligt beskrivende og et metaforisk, levende sprog, som nemt bringer billeder af lokalområdet og naturen, frem på nethinden.

Bogens forside fangede min interesse og hænger så fint sammen med hele bogens indhold og jeg elsker bare et lækkert og indbydende omslag, som netop fra start skaber en god forventning, som i dette tilfælde blev indfriet.

EVA kan varmt anbefales til alle, der værdsætter en mindre roman, hvor der er plads til både kærlighed, sorg og spænding, dog ikke på krimiagtig vis, men alligevel nok til at man bliver nysgerrig og læser videre.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner og jeg blev lige kastet tilbage til min egen opvækst i denne landsdel, og må lige nævne, at min familie faktisk oplevede klintens farlighed i 90’erne, da vores hund, en Beagle, faldt ud over klinten ved Rubjerg Knude (syd for Lønstrup), men heldigvis formåede den at klatre op til os igen; fuldstændig udmattet bagefter, og blev så belønnet med et stort og saftigt kødben, tror jeg.

5 lysende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6

Anette

Skriv et svar