har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog
af Naja Marie Aidt
Gyldendal, 2017, 168 sider
I sommerferien læste jeg dette værk; for det er mere end bare en bog, som jeg havde fået anbefalet til et foredrag omkring litteraturens virkemidler på Varde Bibliotek med litteratur professor Anne Marie Mai.
Bogen handler om sorg. Men den handler også om kærlighed og liv.
“har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” er Naja Marie Aidts meget personlige og stærke beretning om egne kaostanker, og om, hvordan hun tackler og lever videre efter at have mistet sin 25 årige søn Carl i en ulykke i 2015.
Der er ingen af os, der ved, hvordan vi vil reagere, hvis vi kommer ud for det værste, vi kan forestille os – at miste et barn. Som i et åbent sår mærker vi smerten og får råt for usødet alle mulige tanker, rare som dystre, i dette værk, hvor savnet og sorgen er hele omdrejningspunktet.
Forfatteren mister simpelthen sit sprog. Værket er en samling brudstykker af tanker, dagbogsnotater, minder, citater fra andre forfattere/digtere, alt sammen samlet i et forsøg på at forstå det uforståelige. Det er så indfølende skrevet og smerten er allestedsnærværende.
Aidt skriver råt og ærligt “Jeg hænger ved døden, fordi intet andet er muligt” og “Jeg hænger ved døden, fordi den er mit barns virkelighed”.
Titlen på værket stammer netop fra et digt, Aidt allerede skrev i 2012. Altså 3 år før Carl døde, som om hun havde forudset Carls død:
Har døden taget noget fra dig
så giv det tilbage
giv dét tilbage
som du fik af den døde
da den døde var levende
da den døde var dit hjerte
giv det tilbage til en rose,
et kontinent, en vinterdag,
en dreng der ser dig an
fra hættens mørke
Har døden taget noget fra dig
så giv det tilbage
giv dét tilbage
som du fik af den døde
da I stod i regnen i sneen
i solen og den døde var levende
og vendte sit ansigt mod dig
som ville han spørge om noget
du ikke mere husker og han
havde også glemt det og det er
en evighed
en evighed siden nu
Overlevelsen i det uforståelige og det absurde kommer snigende langsomt og sker ved hjælp af fælleskabsfølelsen og ved at læse om andres smerte. Litteraturen er helende.
Værket er hurtigt læst, men sidder længe i dig bagefter. Den efterlader så mange refleksioner, men mest det indtryk, at døden for os alle er en virkelighed, vi må forholde os til, og at det nok er svært, men nødvendigt… et nødvendigt onde.
Gyldendal har netop idag meddelt, at værket, meget velfortjent, er med i opløbet til den fine, amerikanske litteraturpris, National Book Award, som den første danske bog nogensinde. Det er da for vildt, og jeg hepper i hvert fald på Carls bog.
Naja Marie Aidt har et langt forfatterskab bag sig med lyrik, noveller, børnebøger, dramatik, sange og filmmanuskripter. Aidt har bl.a skrevet teksten til sangen Forvandling, af Lis Sørensen, og historien bag denne sang er netop med i sangerindens nyeste bog “Jeg er kommet for at synge“. Nyt er også at børnebøgerne om Zakarias genudgives snarligt i nyillustrerede udgaver ved Gyldendal.
Tilbage sidder man med en fornemmelse af at mangle ord, for ordene er skrevet, og dem kan jeg varmt anbefale at læse. Carls bog kan ikke få mindre end 6 lysende ⭐⭐⭐⭐⭐⭐/6
Anette
