Hungerhjerte, af Karen Fastrup.
Forlaget Gyldendal, udkom i 2018, 277 sider.
I min juleferie er jeg blevet færdig med Karen Fastrups nye autofiktive roman; en roman om at finde sig selv.
En roman om savn, sorg, ensomhed, skam og om et hungrende hjerte, der higer efter accept og kærlighed. Om tomhedsfølelse og en angst for at blive forladt.
Forfatteren fortæller om personlige oplevelser omkring hendes indlæggelse på psykiatrisk afdeling med tidsvise glimt tilbage til en kompliceret fortid.
Beskrivelse:
I ”Hungerhjerte” skildrer Karen Fastrup en navnløs kvindelig hovedperson. Hun er opvokset i en kompliceret familie. Nu er hun forfatter og vendt hjem til Danmark efter at have boet i Tanzania. Hun forelsker sig hovedkulds i en musiker. Hun flytter ind hos ham og bliver en del af storbyens kulturmiljø. Men det bliver ikke ved med at være godt. Det er ikke fordi, hun ikke ved, hvordan man bør opføre sig, men hendes hoved er et kaos – og det prøver at bryde ud.
Tak til Karen Fastrup for at give os andre et ærligt indblik i de tanker og følelser, der bevæger sig i hendes indre. For at hjælpe os andre til at forstå, hvad diagnosen borderline kan dække over. En diagnose, der desværre stadig er fyldt med megen stigma.
Forfatteren beskriver på fineste vis, hvordan psyke og fornuft ikke altid holder hånd i hånd og om den tilstand, hvor kroppen lukker ned, som tegn på en belastet hjerne.
Bogen giver også et lille indblik i, hvad kognitiv terapi er, med få eksempler på omstrukturering af tanker og bevisførelse af leveregler.
Ikke mindst giver bogen håb, hvilket jeg vil tage med mig videre i mit arbejde med psykiatriske patienter. Jeg kan kun varmt anbefale denne roman, som man sluger hurtigt, og som er skrevet i et let forståeligt sprog med små overskuelige kapitler, til alle med interesse for den menneskelige psyke.
Virkelig en fantastisk bog, som får 6 hungrende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Anette
