Jeg husker dagen som lys, af Olav Hergel
Politikens Forlag, udkom i april 2023, 304 sider.
Månedens Boganmeldelse – September
I 2021 så mange af os filmen Pagten og her blev jeg især optaget af side-historien om Benedicte Hergel, der var en del af inderkredsen omkring Karen Blixen og som endte med at begå selvmord som 49-årig grundet ulykkelig kærlighed til digteren Thorkild Bjørnvig.
Denne bog er sønnen Olavs beretning om at være søn af Benedicte, om at arve morens angst og tvangstanker, om at overleve en mors selvmord og om at elske på trods af svær sygdom.
Olav og lillesøsteren Ane vokser op ved Benedicte, der ofte må indlægges på psykiatrisk afdeling. Benedicte har svære psykiske udfordringer, der opstår i kølvandet af hendes uforløste kærlighed og hun straffer sig selv med tavshed. Hun taler i disse perioder ikke med børnene, men lægger små sygelige skrevne beskeder til børnene. Og hun skriver et hav af breve til onkel Thorkild, som børnene kalder ham.
Hun lærer Olav at bede fadervor og det bliver en besættelse for hvis han gør det rigtigt kan hans mor måske forblive rask. Han skal også gå rigtigt ind ad døren eller tælle til 121 uden at trække vejret, og den ene tvangstanke overtager den næste. Benedicte udstikker regler, der ikke giver mening og selvom han protesterer og gør oprør, så sker der ingen bedring. I lange perioder passes børnene af deres mormor eller af anden familie.
Titlen Jeg husker dagen som lys refererer til den dag, Benedicte tager sit eget liv. Olav er i godt humør, da Benedicte for tiden ikke er indlagt. Hun er stille, men ikke stum. Olav er 16 år, hans søster kun 14 år, men i tiden herefter oplever Olav at friheden er stærkere end den dårlige samvittighed over ikke at være ked af det.
Han må dog med tiden erkende, at hans egne tvangstanker á la “hvis jeg føler skyld, er jeg ikke fri” fortsætter i et vanvittigt tempo, der senere ender med at true både hans ægteskab og hans arbejdsliv. Han ser katastrofer allevegne, og tror at han er eller kan blive skyld i andres ulykke/død. Han ved, at han har arvet morens skrøbelige sind, men ved ikke, hvad han fejler indtil han en dag læser en artikel om OCD.
Jeg læste bogen næsten ud i én køre. Jeg husker dagen som lys er en rørende skildring af et barns svære opvækst med en psykisk forstyrret mor. Men på trods af alle de hjerteskærende og ulykkelige situationer i barndommen, formår han at beskrive Benedicte som denne smukke skabning, der af kærlighed til sine børn måtte vælge livet fra. Mørke og lys går så smukt hånd i hånd.
Det er således også en historie om, hvordan han som voksen kæmper med nogle af de samme dæmoner som moren og da han ikke har et ord for, hvad det er, han er oppe imod, så fortsætter de irrationelle tanker med at styre ham i urimelig lang tid. Det er en lidelse at være med på sidelinjen, men heldigvis er der hjælp at få.
Hvis man er interesseret i angst, tvangstanker og/eller OCD så er denne bog et lysende eksempel på, hvor svær en lidelse, det er, og hvordan sådan en sygdom kan ødelægge alt, hvis ikke man får rette behandling.
Bogen har samtidig den flotteste krølle på halen, da vi får fortællingen om, hvordan Olav først bliver kontaktet af Thorkild Bjørnvigs enkehustru Birgit og senere af journalist og forfatter Niels Barfoed, der i 1950 mødte den unge Benedicte i Skagen. I 2013 udkom nemlig biografien Benedicte, som bl.a. bygger på Barfoeds møde med Benedicte for så mange år siden og den bog er selvfølgelig nu kommet på min læse-liste.
Jeg giver Jeg husker dagen som lys uden at blinke 5 funklende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Du kan læse mere om forfatteren her –
Reklame/ Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar 🙏
Anette
