Krokodillevogteren, af Katrine Engberg
Lindhardt & Ringhof, udkom i 2016, 364 sider.
Min første bog af Katrine Engberg, som handler om politimanden Jeppe Kørner, der samtidig med, at han står i sit livs personlige krise, skal løse en sag, der viser sig at være af en mere bizar karakter.
Beskrivelse:
En tidlig morgen i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad bagtrappen med sin skraldepose. Hos underboen står køkkendøren på klem. Det bekymrer Gregers, som kigger diskret ind for at se, om der er noget galt, men snubler og falder ind i lejligheden. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.
Det bliver begyndelsen på et mareridt for beboerne i byhuset og for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Ikke mindst fordi det snart viser sig, at en anden af husets beboere skriver på en krimi – en krimi, hvor netop en ung kvinde i lejligheden under Gregers er blevet myrdet.
Handlingen er sindsygt godt konstrueret og bogen er letlæselig, men yderst detaljeret og virkelighedsnær. Man fanges af komplottet men også af relationerne mellem de implicerede skæbner, som kommer under huden på en.
Glæder mig til den næste bog Blodmåne i serien.
Super start og 5 flotte debut ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Anette