Mænd vi høstede, af Jesmyn Ward
Politikens Forlag, udkom i september 2021, 272 sider
Original titel: Men we reaped. Oversat af Mikas Lang
En grundantagelse om at mænd dør skaber fra start allerede en trist stemning i denne roman med titlen Mænd vi høstede, der refererer til den afro-amerikanske abolitionist Harriet Tubmans’ citat:
‘…and then we heard the rain falling, and that was the drops of blood falling; and when we came to get the crops, it was dead men that we reaped.’
Mænd vi høstede er en bevægende erindringsroman om de opvækstbetingelser, der er tilstede i den lille sorte amerikanske sydstatsby DeLisle i Mississippi, hvor forfatteren Jesmyn Ward vokser op sammen med sine fraskilte forældre og de tre yngre søskende.
Den dystre familiehistorie går langt tilbage og den er fyldt med sorgramte og enlige kvinder, der må klare sig igennem fattigdom og gentagne ødelæggende orkaner. Det er amerikansk historie om den sorte arbejderklasse og de ulige økonomiske og sociale kår, men også om, hvordan stoffer, alkohol og våben påvirker menneskene og livet i Wolf Town; byen DeLisle’s gamle navn, der dækker over gennemsyret vildskab.
Over en periode på ca. 4 år dør 5 unge mænd, heriblandt Jesmyns bror og fætter. Forfatteren forsøger at dykke ned i meningsløsheden for at finde nogle svar på, hvordan det kunne gå sådan og ved at flette de unge mænds skæbner sammen med hendes egen opvækst, viser der sig en ubarmhjertelig og rå virkelighed.
Joshua (1980-2000) – dør i en bilulykke
Ronald (1983-2002) – dør ved selvmord
Roger (1981-2004) – dør af en overdosis
Demond (1972-2004) – dør af skuddrab
Charles (1983-2004) – dør i en bilulykke
Jesmyn har faktisk et godt og kvikt hoved, men trives ikke i de offentlige skoler, så da morens chef på et tidspunkt tilbyder at betale for at Jesmyn kan gå på den episkopale privatskole, primært for hvide, takker hun ja, hvilket sandsynligvis er med til at åbne for muligheder, der bliver afgørende for hende. Jesmyn får mulighed for uddannelse og flytter fra området, men som Tina Dickow synger: “Du kan ta’ pigen ud af Århus, men du kan ik’ ta’ Århus ud af pigen”, mærker hun savnet til hjembyen, sammenholdet, og det stof, byens indbyggere er gjort af.
Denne kærlighed til Sydstaterne og familiernes sammenhold er rørende og forfatteren lykkes med at fortælle, at det for mange måske ikke er muligt at bryde med den sociale arv, men faktisk er det for mange ej heller et ønske om at være et andet sted. Man får forståelse for at sorg binder folk sammen i en fælles skæbnehistorie og der skabes respekt for deres valg.
Bogen er opdelt i afsnit, hvor vi skiftevis får fortællingen om de unge mænds skæbner og derimellem fortællingen om forfatterens opvækst og de farlige vilkår, der er hverdagsliv for de unge sorte.
Om forfatteren: Jesmyn Ward (f. 1977) er den eneste kvinde, der har modtaget National Book Award to gange – både med Hvad reddes kan (2013) og med Syng, levende og døde, syng (2018). Hun har en master fra University of Michigan og har, foruden utallige andre priser, modtaget det prestigefyldte MacArthur Genius-legat. Ward er i øjeblikket professor på Tulane University, men hun bor stadig i Mississippi.
Mænd vi høstede handler om tab og sorg, men er også en kærlig, hjertevarm personlig fortælling om race, forskelle, fattigdom, fælleskab, sorg og de skæbner, der udformes heraf, og det er gribende læsning og herfra gives 5 vigtige ⭐⭐⭐⭐⭐/6.
Forfatterens forrige roman Syng, levende og døde, syng er blevet en bestseller, og beskrives således fra forlagets side:
Jojo er tretten år gammel og bor med sin lillesøster Kayla hos bedsteforældrene ved Mississippis kyst. Han kæmper med at forstå, hvad det vil sige at være en mand. Jojos mor Leonie er en flygtig tilstedeværelse i hans liv. Hun vil gerne være en god mor, men er ude af stand til at sætte sine børns behov først, og når hun er på stoffer er det særlig svært. Da børnenes far løslades sætter Leonie, JoJo og Kayla af sted nordpå i bil mod fængslet Parchman i hjertet af Mississippi. Der vandrer en anden trettenårig dreng, genfærdet af en død indsat, rundt på gangene. Med sig bærer han hele den dramatiske historie om de amerikanske sydstater – og han har også noget at lære JoJo, om arv og kærlighed, vold og tilgivelse.
Helt sikkert en bog, der hermed nu er kommet på min voksende læseliste.
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar, som blev sendt uopfordret til mig ✅
Anette
