Pige, 1983, af Linn Ullmann.
Gyldendal, udkom i august 2022, 272 sider.
Original titel: Jente, 1983. Oversat af Karen Fastrup.
Pige, 1983 👧🏼
handler om en norsk sekstenårig pige, bosat i New York, der mod morens vilje rejser til Paris for at lade sig fotografere af en 44-årig kendt modefotograf.
Men ‘et eller andet sted’ i Paris sker der noget og pigen farer vild… 🤷♀️
Og hvis man heller ikke kan huske, hvad der egentlig skete, kan man så skrive om det og så være troværdig?
Næsten fire årtier senere forsøger den nu voksne kvinde nemlig at nærme sig dagene i Paris, men hun husker kun brudstykker og er det nok til at danne en sandhed?
Jeg er ret vild med bogens præmis, at personen og historien skrives frem i et forsøg på at huske, på at sætte ord på de fornemmelser og den smerte, der sidder i kroppen…
Forfatteren er åben, undersøgende og nysgerrig i forhold til det skete, stiller sig selv åbne og kritiske spørgsmål og der er mange gentagelser, hvilket kan virke lidt forvirrende, men det giver mening, da en iboende depression også vil blande sig i billedet… 💙♥️🤍
Jeg ved ikke om denne skrivestil er for alle, men jeg finder det ret forløsende.
Nå, men faktisk har jeg gjort mig nogle af disse tanker, fordi vi skal drøfte romanen i min læsegruppe på onsdag, og som altid bruger jeg Anettes skabelon fra bogen ‘Læseglæde & Læsefælleskaber’ til forberedelse
Jeg vil mene, at jeg kan kalde mig fan af Linn Ullmann nu. Jeg har tidligere læst ‘Før du sover’ og ‘Et velsignet barn’. Begge bøger har jeg læst med stor glæde og begge omhandler stærke familiehistorier, der både rummer alvor og humor, så nu vil jeg ønske mig ‘De urolige’ til jul –
Bogen er ikke anmeldereksemplar, men eget køb.
Anette
