Rampen, af Jesper Stein
Politikens Forlag, udkom i november 2020, 352 sider
Reklame / En umulig kærlighedshistorie ❤
Jesper Stein er kendt af mange for krimiserien om Axel Steen; krimier som jeg endnu ikke har læst, så denne bog er min første af forfatteren.
Romanen er en autofiktiv fortælling om forældrenes ophav, Steins familieliv og senere opløsning af selvsamme.
Alt starter fint og harmonisk.
Jesper vokser op på Rampen – bogens titel, som er en villavej i Risskov. Familien består af far Finn, der er gymnasielærer og litteraturanmelder, mor Jytte, der er sygeplejerske på det psykiatriske hospital i Risskov samt storebroren Peter.
Allerede som 2-årig skal Jesper opereres og indlægges helt alene i 14 dage pga. en ganespalte; en traumatisk oplevelse, der trak spor ind i min egen familie, da min far som 2-årig fik polio, og også måtte indlægges alene uden sine forældre. Derfor blev denne del allerede ret hjerteskærende for mig med beskrivelser af den ubarmhjertige, men for den tid almindelige, adskillelse og senere af den separationsangst han deraf efterfølgende kæmper med. Faktisk en psykologisk interessant vinkel, for en sådan hændelse må også unægtelig sætte dybe spor.
Som ung lever han det ubekymrede liv og oplever ingen større begrænsninger. Det får dog konsekvenser, da hans studentereksamenen hænger i en tynd tråd, men her træder faren i karakter og får banket litteraturens virkemidler ind i knægten, der mere er optaget af friheden, kønslivet og alkoholens berusende effekt, men man fornemmer at der allerede her bliver plantet et frø ind i litteraturens univers. En anden sjov side-fortælling handler om at huset på Rampen blev brugt som kulisse i filmen ’Skønheden og Udyret’ fra 1983, som Nils Malmros instruerede. En film, som jeg i mine ungdomsår var fuldstændigt vild med, og som jeg nu er nødt til at gense efter at have været tilbage i 80’ernes ubekymrede teenageliv.
Men en dag ramler korthuset, for efter 29 års ægteskab forlader Finn familien, da han er forelsket i en elev, som han har set gennem et stykke tid. Morens sammenbrud og forsøg på at tackle vreden, sorgen og bitterheden er egoistisk og ødelæggende for relationen til børnene, som må påtage sig et urimeligt ansvar. Børnene skal nærmest vælge side og bliver kastebold mellem forældrenes manglende kommunikation. En altopslugende skilsmisse, der kommer til at præge hverdagen med afhængighed resten af forældrenes tid.
Rampen er en fuldstændig hudløs ærlig og kærlighedshungrende fortælling om et akademikerhjems opløsning og samtidig en tidstypisk beskrivelse af 80’erne med den frie opdragelse og den lemfældige forbrug af alkohol og beroligende medicin.
Bag den pæne facade på Rampen smuldrer det harmoniske liv og ned af væggene driver skam, svigt og sorg; følelser så ubehagelige at de må bedøves i en selvmedicinerende retfærdighed.
Rampen er virkelig velskrevet og i et uhøjtideligt sprog, hvor forfatterens egne dæmoner også får en (k)ærlig behandling.
Som psykiatrisk sygeplejerske er jeg vant til at tale med mennesker med ar på sjælen og jeg er sikker på, at denne bog vil give mange ligesindede en fornemmelse af ikke at være alene, og at bogen kan skabe en større forståelse for, hvorfor man ikke altid selv kan bryde sådanne usunde familiemønstre, velvidende at det er nedbrydende. Jeg blev fuldstændig opslugt af de viljestærke mekanismer, der er så selvudslettende, at end ikke ny kærlighed eller omsorg kan bryde disse.
Om forfatteren: Jesper Stein er født i 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. Han debuterede som forfatter i 2012 og har skrevet i alt seks krimier om Axel Steen. Han har vundet priserne De Gyldne Laurbær i 2015 og Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi i 2019.
Sjældent får man så ærligt et indblik i, hvad der sker bag facaden og i, hvordan familierelationer kan ende med at blive destruktive, men samtidigt er bogen beskrevet med en kærlighed for de forældre, der ikke kunne leve sammen men ej heller uden hinanden. Jeg bøjer mig i støvet og giver Rampen ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ barske og personlige stjerner/6.
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅
Anette
