Gammelpot nr. 10 – Smuglerborgen (1983), af Thom Roep, illustreret af Piet Wijn og oversat af Edith Månsson.
Forlaget Cobolt, udkom i ny eksklusiv udgave i januar 2020, 56 sider.
Bonusinfo fra forord i bind 10:
I dette forord hører vi Thom Roep fortælle om, hvordan han blev inspireret af et oliemaleri kaldet “Civilisationens endeligt”, malet af hans senere kollega/tegneren Harry Balm, der stod for den grafiske udformning af Donald Duck-bladet. Han brugte derefter idéen med et fort, der var begravet i sand, således at kun visse dele af det gamle fort var synlige. Fortet kom til at hedde ‘Cassius Gaius’; et navn, der senere viste sig at være meget brugt blandt romerne, og især fandtes der en Gaius Cassius, som var svoger til den berømte Brutus, der var med at planlægge mordet på Julius Cæsar den 15. marts 44 f.Kr.
Handling:
På et nærliggende slot er den lokale hertug ved at eksplodere, da han gennem længere tid ikke er lykkes med at finde områdets smuglere og ikke mindst det sted, de gemmer deres smuglergods. Under et uvejr møder Gammelpot børnene Per og Grete ved en gammel port på stranden. De fortæller, at et fort i sin tid blev bygget af en romersk hærleder ved navn Cassius Gauis. Fortet er nu tilsandet. Gammelpot inviteres til at overnatte hos fiskerfamilien, men et par dage senere anklages børnenes far, fiskeren Jens, for smugleri og han arresteres. Per må derfor selv sejle ud på havet for at fange fisk, og Gammelpot tager med for at hjælpe og ser noget underligt lys under vandet, men på vej hjem mister han sin vadsæk. Da Gammelpot næste dag må kaste sig ud i et farefuldt foretagende for at finde vadsækken, ser han igen noget lys under vandet. Per og Gammelpot sætter sig nu for at dykke ned og undersøge det nærmere. Her finder de en underjordisk grotte – og smuglerne, der imellemtiden har fanget Grete. Nu begynder et kapløb mod tiden, da hertugen vil statuere et eksempel og han vil hænge fiskeren, men i sidste øjeblik lyder der en eksplosion, hvilket får alle byens borgere til at styrte ned mod stranden, hvor vi får en afsløring på hele mysteriet.
Anmeldelse:
Igen får vi en historie, hvor mystikken er i højsæde, men hvor kombinationen af den skjulte borg og de pågående smuglerier måske ligger lige lovlig meget til højrebenet, og derfor er der ikke det helt store overraskelsesmoment i denne historie. Men derimod er detaljen med at Gammelpot faktisk mister sin elskelige vadsæk super spændende, for vi, der kender serien, ved jo godt, at han nok ikke ville kunne klare sig ret længe uden… så idéen med at han leder efter den og finder noget andet, er jo en ganske fin krølle på handlingen. Held i uheld må nok siges at være et kendetegnende tema for de fleste af seriens skønne historier. Læseren får som altid drama og eventyr, nogle personer, der ikke helt er, hvad de udgiver sig for, og den hjælpsomme, godmodige og nysgerrige Gammelpot ender med at redde den lille fiskerfamilie, der pludselig får nye muligheder…og en ny havelåge.
Smuglerborgen får 4 søstærke ⭐⭐⭐⭐/6.
Hvis du er blevet mere Gammelpot-tørstig kan du her finde den samlede oversigt over hele serien og finde links til de forrige historier, jeg indtil nu har læst og anmeldt. God fornøjelse 😉
Gammelpot er en hollandsk tegneserie, som var vældig populær da jeg var ung i 1970′ – 90’erne, og jeg elskede den rare, lille og runde dværg, som hjalp alle personer på sin vej mod de onde kræfter med snarrådighed, retfærdighedssans og hans vigtigste og ofte eneste “våben”, hans elskede og magiske vadsæk. Da tegneserien siden 2015 løbende er blevet genoptrykt i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave ved tegneserieforlaget Cobolt, er jeg begyndt at genlæse serien med stor fornøjelse.
Jeg har købt de første 6 album, og har herefter været så heldig at modtage de næste 6 album som anmeldereksemplarer, så jeg fortsætter min Gammelpot rejse.
Tak til Forlaget Cobolt for dette anmeldereksemplar ✅
Anette
