TINE, af Herman Bang
Forlaget Union, Originaludgave udkom i 1889, men kender ikke årstal for denne udgave, 256 sider.
Omtale af KLASSIKER LÆSNING –
Året er 1864, og i en landsby på Als går degnens Tine til hånde ved skovridderfamilien. Tine er altopofrende, bare hun kan være tæt på Fru Berg, som hun har et fortroligt forhold til. Fru Berg lader nemlig Tine læse skovridderens kærlighedsbreve, men da krigen bryder ud, rejser Fru Berg og sønnen i sikkerhed i København.
Hr. Berg indkaldes til krigen og Tine lover at blive tilbage og passe huset, hvor soldater indlogeres under orlov. Langsomt nærer hun et varmt forhold til skovridderen, der også vender hjem på orlov i ny og næ, og han ender med at gengælde hendes følelser, men er de egentlig tiltænkt Tine?
Tine er førstehåndsvidne til krigens rædsler og hun ser, hvordan unge mænd kommer sårede hjem, udslukte i blikket, hvis ikke døde. Samtidig er hendes far svært syg og da skovridderen også bliver såret, mister Tine den sidste tro på livet…
Fra at være en idylisk beskrivelse af livet i Sønderjylland breder fortællingen sig til en barsk historie om krig, savn, død, nationalisme og kærlighed. Det er voldsomme beretninger om krigens rædsler, om udholdenhed, fattigdom, snavs og sult samtidig med at der fattes sammenhold, håb og tro.
Bogen udkom i 1889 og blev Herman Bangs sidste bog. Den er tilegnet Bangs mor, der selv døde i en tidlig alder. Min udgave er et genbrugskøb og den indeholder de fineste illustrationer af Svend Otto S.
Selv om man lige skal vænne sig til den tids sprog med de til tider knudrede og ensformige sætninger, så er det alt i alt en voldsom dragende fortælling. Bogen er hurtig læst, og handlingen fremtræder meget autentisk og nærmest filmisk, så man straks får lyst til at se filmudgaven med Lone Hertz og Jørgen Reenberg (fra 1964).
Anette
