Til lyden af sin egen tromme, af Christina Hesselholdt.
Forlaget People’s, udkom i april 2023, 180 sider
Sommerferielæsning 😎
Forfatterens forrige bog Feje blade sammen op mod vinden fra 2021 var mit første bekendtskab med forfatterskabet, og også dengang bemærkede jeg den anderledes romanopbygning. Bogens budskab var blandt andet at vi aldrig bliver færdig med livets arbejde, men at vi fortsætter på trods af modgang og i den seneste roman fortsætter forfatteren lidt i samme stil…
Gustava, en kvindelig, enlig og midaldrende psykiater, rejser til Tromsø for at tage sit eget liv, men noget får hende til at ombestemme sig og hun rejser til Venedig for at leve. Livet har ikke helt formet sig, som hun havde tænkt sig og vi erfarer bl.a at morens forventning om et barnebarn ej heller er blevet indfriet. Gustava ønsker nu at gøre sig fri af familiens snærende bånd, men så tager en nervøst betinget hoste til (Gustava hoster nemlig i stedet for at græde).
Hjemme finder hendes excentriske og psykisk ustabile bror Mikael sin søsters selvmordsbreve. Mikael er også ensom, rig, og klæder sig i dyre silkekåber i stærke farver og i sådan en mundering og selvom han normalt kun opholder sig i eget hjem, rejser han efter Gustava.
Gustava er opkaldt efter Gustav von Aschenbach – hovedpersonen i Thomas Manns roman ‘Døden i Venedig’, som der refereres til gennem historien. Mikael lever måske mere i litteraturens verden end i virkelighedens og han tror, at Gustava vil rejse til Venedig for at dø, ligesom Aschenbach.
Opbygningsmæssigt er bogen sin egen, og den fremstår næsten som et teatermanuskrift, hvor der for hver afsnit er anført, hvem der ‘har ordet’ og det er også meget teatralske og næsten absurde scener, der former sig i ens indre. Fokus og dialog skifter mellem de to søskende, men også Bruno, Mikaels kammertjener, der kender ham bedre end ham selv, hører vi små kommentarer fra og ikke mindst den iblandende og ærlige Fortællerstemme, der har en mening om mangt og meget – et yderst sjovt fortællegreb, der løfter historien.
Fortælleren
“Jeg har punkteret din ensomhed. Nu har du mig. Til gengæld må du finde dig i mit væsen. Jeg er som jeg er”.
Forfatteren kan også noget med titler, der indbyder til refleksion og skrivestilen er igen skarpt betragtende, men samtidig legende let; alt i alt forfriskende og igen med et sprogligt stort overskud.
De to hovedpersoner er virkelig et bekendtskab værd. Til lyden af sin egen tromme er en letlæst men også dybsindig roman på kun 180 sider, og den egner sig til en særlig læsestund eller læsekreds, for man efterlades eftertænksom, men samtidig med et smil på læben.
Du kan læse mere om forfatteren her.
Tak til forlaget People’s for omtale-eksemplar 🙏
Anette
