Indefra, af Cecilie Overbye

Forlaget Mellemgaard, udkom maj 2016, 230 sider

Reklame 🍀 At mestre livet 🙏

I forbindelse med at jeg læste forfatter Cecilie Overbyes seneste bog, blev jeg nysgerrig på hendes personlige historie, og da jeg fik muligheden for at læse og anmelde hendes tidligere udgivne selvbiografiske bog, slog jeg til med det samme.

Indefra er en personlig fortælling om at rejse ung ud i verden for at finde sig selv og betale den ultimative pris – at miste sig selv.

Det nærmeste jeg nogensinde kommer i at bestige bjergtoppene Annapurna i Nepal eller vinde et VM i cross triatlon er denne virkelige historie, men det mærkes til gengæld også så uhyggeligt voldsomt og de ægte følelser kommer helt ind under huden på én.

Forfatteren Cecilie Overbye tager i 1993 på jordomrejse med en veninde, men turen ender katastrofalt i de høje bjerge i Nepal. I månedsvis på rejsen har hun bl.a. kæmpet med symptomer som appetitløshed, angst, søvnløshed og personlighedsændring og i forbindelse med bjergvandringen udvikler situationen sig drastisk og ender i en akut psykose.

Den egentlige årsag hertil kan tilskrives indtag af den forebyggende malariamedicin Lariam, men disse vidtrækkende og ødelæggende bivirkninger bliver først kædet sammen med de alvorlige symptomer over 2 årtier senere.

Efter rejsen forsøger forfatteren at leve et normalt liv med uddannelse, karriere og familieliv, men udgangspunktet er ændret og psykosens skygge forfølger hende.

Sport bliver en af udvejene og det viser sig hurtigt at Cecilie har talent for cykling og med en råstyrke, jeg ikke fatter hun kan opbygge, vinder hun i 2014 verdensmestertitlen i cross triatlon i hendes aldersgruppe.

Bogen er skrevet i 3 spor, der skiftevis har fortælleplads. Psykoseland tur retur er første spor og indeholder beskrivelsen af jordomrejsen fra start til slut. Her indgår også dagbogsnoter. At alle billeder fra turen senere blev kasseret, giver et klart indtryk af, at jordomrejsen ikke er noget rart minde. Andet spor er I endofinernes vold og handler om glæden ved sport, og at cykling bliver en strategi mod uro og søvnløshed. Og her tikker de sejeste resultater ind på måltavlen. Sidste spor En gang om dagen… er balancegangen i alt det, der hører til i hverdagen af op-og nedture og her, hvor kampen for at forstå det skete finder sted. En gang om dagen… henviser til Søren Ulrik Thomsens eviggyldige digt fra 1991.

Historien er beskrevet kronologisk i forhold til at forstå traumet, men springer egentlig i tid, hvilket giver en fin vekselvirkning. Det er faktisk som om, at forfatteren skriver sig varm og bygger sig selv op til at få beskrevet den ultimative hændelse, hvor psykosen står i fuld brand. Denne opbygning er velvalgt og afspejler måske også et lille flig af det kaos, hun har været igennem.

Sproget er vidunderligt beskrivende og det er som om, man følger Cecilie på sidelinjen, og kæmper sammen med hende. Dette virker medrivende og bogen er hudløs ærlig og den handler om vilje, overlevelse, angst og stress.

Bogen kan varmt anbefales til læsere med interesse i PTSD, psykisk sårbarhed eller kronisk sygdom, terapeuter og behandlere, og ikke mindst praktiserende læger.

Med bogen sætter forfatteren nemlig fokus på tabuemner som psykisk sårbarhed, diagnose og fejlbehandling og det er modigt og vigtigt, og bogen fortjener en plads på lægernes pensumliste.

Om forfatteren

Cecilie Overbye er født i 1973. Hun er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 1999. Efter at have kørt på mountainbike i syv år skiftede hun i 2013 til sportsgrenen cross triatlon, som er triatlon i terræn. Året efter blev hun verdensmester i sin aldersgruppe.

I dag er tandlægefaget passé og sporten ikke længere på konkurrenceplan.

Hun har derimod og heldigvis kastet sig over forfatterlivet og udover denne selvbiografi har hun for nyligt udgivet romandebuten Jens Petersens forlængede forår, som jeg også netop har anmeldt her.

Bogen er virkelig læsevenlig, anbefalelsesværdig og rystende. At lade læseren kigge ind bag facaden, er måske ikke “et kønt syn”, men det er modigt og følelsesfuldt, hvilket titlen jo også så passende lægger op til, og jeg kvitterer med 5 seje ⭐⭐⭐⭐⭐/6.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar ✅

Anette