Gammelpot nr. 7 – Broen til Vesten (1980), af Thom Roep, illustreret af Piet Wijn og oversat af Edith Månsson.
Forlaget Cobolt, udkom i ny eksklusiv udgave i juli 2018, 56 sider.
Reklame/
Gammelpot er en hollandsk tegneserie, som var vældig populær, da jeg var ung i 1980’erne. Jeg elskede den rare, lille og runde dværg, som hjalp alle personer på sin vej mod onde kræfter med snarrådighed, retfærdighedssans og hans vigtigste og ofte eneste “våben”, hans elskede og magiske vadsæk. Da tegneserien siden 2015 løbende er blevet genoptrykt i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave ved tegneserieforlaget Cobolt, er jeg begyndt at genlæse serien med stor fornøjelse.
Jeg har købt de første 6 album, og har nu været så heldig at modtage de næste 6 album som anmeldereksemplarer, så jeg fortsætter min Gammelpot rejse…
Bonusinfo fra forord i bind 7:
Broen til Vesten er tredje del i den såkaldte Elementkvartet, der ud over dette bind omfatter album 4 Porten til Østen, album 6 Skakten til Nordpolen, og album 8 Havet til Syden. Da dette album udkom i 1980, var Gammelpot faktisk mere populær i Danmark end i Holland. Dette album, som faktisk fik forskellige forsider i de forskellige lande, er en direkte fortsættelse af forrige album Skakten til Nordpolen, hvor Gammelpot og Dronte fik has på Furia. I Piet Wijns tegneserier spiller hollandsk skibsfart ofte en stor rolle, hvilket vi får syn for i denne udgave, hvor Gammelpot hjælper Dronte med at lede efter slægtninge i det indiske Ocean. Dronten levede på Mauritius, men uddøde angiveligt, da grisene på øerne spiste æggene, men den er efterfølgende blevet udødeliggjort både her men også af Carrolls og senere af Disney i succes eventyret Alice i Eventyrland.
Handling:
Rejsen går denne gang mod det varme vest. Vi starter dog med et rigtigt sørøverslag, hvor Gammelpot og Dronte reddes op af vandet af det spanske skib Santa Cobero ved Venezuelas kyst. Besætningen viser sig at være pirater, der angriber Bukanererne, der heldigvis vinder slaget. Gammelpot og Dronte sejler med til skildpaddeøen Tortuga, hvor de bl.a. møder den professoragtige Mester Serafin; en ‘bogorm’, der ikke ligefrem har godt nyt til Dronte. Selvom de bliver advaret, sejler de videre med Kaptajn Enøje, men det går ikke helt efter planen. Gammelpot har heldigvis venner alle vegne og ved “hjælp” af havets dyr ankommer de endelig til en ø, hvor de møder øboen Friday i bedste Robinson Crusoe stil og Friday kan fortælle noget om en flydende ø, hvilket giver håb og bringer dem ud på den sidste farefulde færd for at finde Drontes endelige og måske sørgelige skæbne.
Anmeldelse:
Dette bind foregår i det maritime miljø, og der er skabt et eventyrligt spændingsniveau med flotte sejlskibe, onde pirater og griske sørøvere. At tegne Dronte der, på sin egen måde, i medlidenhed også går planken ud, ligesom Gammelpot, er en rigtig fin og rørende detalje. Igen er der kredset for navne, der matcher miljøerne og illustrationerne er vildt flotte med de mange livagtige skibsscener. En sørøverhistorie, der sender Gammelpot og Dronte ud på en farefuld færd for at finde sandheden om Drontes endeligt. Hvorfor Drontes navn er blevet ændret i den nye udgave fra det mere mundrette navn Dodo til Dronte vides ikke helt, og det er en smule svært at vænne sig til, når man har holdt af at læse Gammelpot i ‘gamle’ dage.
Men alt i alt endnu en fantastisk eventyrhistorie med hele molevitten af idyl, gys, fare, næstekærlighed og en forholdsvis lykkelig slutning. Dette album ligger helt i toppen af seriens udgivelser og får 6 ⭐⭐⭐⭐⭐⭐/6.
Her kan du finde min samlede oversigt over Gammelpot-serien og finde links til de forrige historier, jeg indtil nu har læst og anmeldt. God fornøjelse 😉
Tak til forlaget Cobolt for anmeldereksemplar ✅
Anette
