Gammelpot nr. 6 – Skakten til Nordpolen (1979), af Thom Roep, illustreret af Piet Wijn og oversat af Edith Månsson.
Forlaget Cobolt, udkom i ny eksklusiv udgave i marts 2018, 56 sider.
Gammelpot er en hollandsk tegneserie, som var vældig populær da jeg var ung i 1970′ – 90’erne, og jeg elskede den rare, lille og runde dværg, som hjalp alle personer på sin vej mod de onde kræfter med snarrådighed, retfærdighedssans og hans vigtigste og ofte eneste “våben”, hans elskede og magiske vadsæk. Da tegneserien siden 2015 løbende er blevet genoptrykt i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave ved tegneserieforlaget Cobolt, er jeg begyndt at genlæse serien med stor fornøjelse.
Bonusinfo fra forord i bind 6: Ifølge forordet var der ikke skrevet en synopsis til denne historie, så da Gammelpot sendes afsted af Furia for at finde noget, siger hun ikke, hvad det er, for da denne tekst blev skrevet, vidste forfatteren det heller ikke, og igen viste det sig at ”Vejen vil blive os vist”. At historien skriver sig selv hen ad vejen. I Furias grotte er der nu ikke bare én, men fire udgange – én til hvert verdenshjørne, men idéen om at lave fire historier som en ’element-kvartet’ opstod først efter det femte album. Meget af forberedelserne til historien gik også med at researche korrekte navne og adfærd hos dyr og mennesker på Nordpolen, så historien fremstår så troværdigt som muligt.
Handling: På en smuk pramtur, forstyrres freden på land af en hurtigkørende hestedroske 🐎🐎, der ender med at sidde fast i mudderet. Gammelpot og de andre tilbyder at hjælpe, men bagefter tvinger kusken Gammelpot til at stige ind i vognen, da Furia (fra album 4) har sendt bud efter ham. Furia er nu svag og ligger i sengen og beder Gammelpot om at opfylde et sidste ønske. Med Gammelpots godmodige væsen og en smule naivitet vælger han at hjælpe Furia, og rejser med skakten til Nordpolen. Her starter en ensom rejse, men snart får han følgeskab af en sjov og ensom sjæl, Dronte 🦆. Sammen begiver de sig afsted mod Nordlysets Bjerg 🏔 men undervejs møder de et fascinerende dyreliv – på godt og ondt. Mødet med de gæstfrie Nordboere bliver et hyggeligt stop på vejen, men Nordboere mener, at det er for farligt at bestige Nordlysets Bjerg, så Gammelpot må selv klare den forhindring og denne gang uden vadsækkens hjælp. Hvem der hjælper og hvad han finder på toppen skal ikke afsløres her.
Anmeldelse: En aldeles glimrende historie, hvor både øjne og ører forkæles. Illustrationerne i denne arktiske historie er helt fantastiske, og er næsten hele historien værd i sig selv. Se bare denne rutschebanetur… Og så elsker jeg, at Gammelpot får en følgesvend af en uddød fugl, som jo så ikke er uddød alligevel!!! Dog er det ærgerligt, at man ikke har bevaret det mere mundrette navn Dodo, fra tidligere udgaver. Man får lidt ondt af Dronte, fordi den er en fugl, der ikke kan flyve og fordi den er alene. At indgangen til Nordpolen er opad og derfor endnu en udfordring er en meget bevidst og fin detalje. Sprogligt er historien finurlig og dialogerne er sjove og børnevenlige, og oplagte til samtaler om naturen, dyr og verdenshjørner… Da man ikke helt ved, hvad de søger efter, øges spændingen og den bliver faktisk ikke helt udløst, for historien hænger sammen med næste bog ’Broen til Vesten’, hvor Gammelpot og Dronte begiver sig afsted for at lede efter slægtninge til Dronte. Ingen opgave er for stor for Gammelpot, og det er det herlige ved hele denne serie. Alt kan ske.
Her kan du finde den samlede oversigt over Gammelpot-serien og finde links til de forrige historier, jeg indtil nu har læst og anmeldt. God fornøjelse 😉
Anette
