Mælkebøttebarnet, af Sandra Gustafsson.
Hoi Forlag, udkom i november 2023. 240 sider.
Original titel: Maskrosungen. Oversat af Per Vadmand.
Månedens Boganmeldelse – maj 2024
“Min oplevelse er kun min, og min følelse er kun min”.
Begrebet mælkebøttebarn betyder at et barn, trods hårde odds, bryder den negative sociale arv, og det er Sandras historie et glimrende eksempel på.
Titlen og citatet ovenover indikerer tydeligt at Mælkebøttebarnet er en personlig og socialrealistisk fortælling, der omhandler svære og barske opvækstbetingelser.
Bogen blev første gang udgivet i 2006, og er siden genudgivet i 2016 og nu igen i 2023. Det vidner om en vigtig beretning, som mange desværre kan spejle sig i, og bogens force er også netop at sætte fokus på de udsatte unges vilkår.
Svenske Sandra vokser op med en psykisk ustabil mor, der allerede under graviditeten har kontakt med en tilsynsværge. Moren Sinikkas psykiske problemer er så omfattende at Sandra som helt lille anbringes på børnehjem og sender kommer hun i familiepleje. Hun kommer dog som 2,5 årig hjem igen til moren, der ofte efterlader Sandra alene hjemme uden mad i køleskabet. Moren er præget af vrangforestillinger, hallucinerer, er psykotisk, paranoid og misbrugende. Hun stjæler endda Sandras ejendele, som hun pantsætter for at få råd til misbruget. Sandra formår at møde op i skolen i rent tøj og hun bliver ekspert i at dække over de hjemlige forhold, alt imens hun bare ønsker at komme væk derfra.
Men én dag er det slut. Kommunen kommer og henter Sandra, der nu må bo ved sin far. Sandra mister efterhånden kontakten til moren, der ender med at blive hjemløs. Men hjemme ved faren Gunnar er tingene ikke meget bedre, da faren viser sig at være alkoholiker og Sandra må igen klare sig selv. Hos faren mangler hun dog ikke mad, men hun mangler stadig voksenansvar, omsorg og nærhed.
Hun prøver at kompensere for de følelsesmæssige mangler ved fx. at møde op ved sundhedsplejersken ugentlig med en indbildt problematik blot for at få opmærksomhed og at kunne sidde på skødet af sundhedsplejersken en stund og i ungdomslivet opsøger hun tidligt nærvær med drenge eller andre voksne, der er tilgængelige.
Sandra forsøger at bryde kontakten til faren mange gange i voksenlivet, men det lykkedes aldrig helt, også fordi Sandra gerne vil bibeholde kontakten til sin farmor.
Bogen bygger på Sandras erindringer, politirapporter, journalnotater fra psykiatrisk hospital, uddrag fra rapporter fra børnehjem og socialtjenesten samt personlige breve.
Denne erindringsbog er hjerteskærende barsk at komme igennem, men den giver et utroligt indblik i barnets verden, når alle omkring én svigter. Den beskriver barnets ambivalente følelser mellem skammen over forældrenes uansvarlige opførsel og medafhængighedsfølelsen – de konfliktfyldte dilemmaer er gribende og ubærlige at læse.
Hvor hun finder styrken fra må guderne vide, men som 17-årig møder hun heldigvis fyren Dick, der senere bliver hendes mand og han forbliver en stor støtte. Men som om livet ikke har budt hende nok, så får Dick konstateret uhelbredelig sklerose.
Til læsere, der elsker socialrealistiske erindringsromaner, og til dem, der gerne vil blive klogere på omsorgsvigt men ikke mindst til alle dem, der kan finde et spejl i denne fortælling, og dermed gøre ensomhedsfølelsen mindre. Lignende danske bøger om dysfunktionelle familierelationer kunne være den personlige erindringsbog om Tøndersagen Jeg er her jo, skrevet af Zandra Alex Berthelsen. Her er ligeledes fokus på, hvordan systemet svigter men jo også en fortælling om at blive seksuelt misbrugt som barn, hvilket skal siges ikke er tilfældet i Mælkebøttebarnet. Tue-trilogien af Thomas Korsgaard er bestemt også anbefalelsesværdig.
Du kan læse mere om forfatteren her –
Reklame/ Tak til Hoi Forlag for anmeldereksemplar 🙏
Mælkebøttebarnet er en stærk medrivende bog, og selv om meget er hjerteskærende læsning, så mærker man tydeligt forfatterens tro på det gode i livet og kærligheden til hendes ophav og herfra kommer 4 ½ ⭐⭐⭐⭐✨/6.
Anette
