TANDFEEN af Katrine Engberg.
Gyldendal, udkommer 1.9.26, 424 sider.
TANDFEEN udkommer i dag🦷🧚
En ting er sikkert – Katrine Engbergs bøger læser man næsten altid ud i ét stræk, og Tandfeen er ingen undtagelse.
Vi møder den førtidspensionerede Birger, der begynder at lede efter sin forsvundne onsdagsveninde, den lettiske sexarbejder Paulina. Sammen med terapeuten Marie følger de et varmt spor, der anført af rygter på reddit, fører dem ind i inderkredsen af kendte og magtfulde mænd og deres kvalmende hemmeligheder.
Da politiet ikke har ressourcer til at lede efter en forsvunden sexarbejder, må det umage makkerpar tage sagen i egen hånd, og da et lig dukker op hjemme ved Birger er han pludselig selv mistænkt og jaget af både politi og den mystiske tandfe..
Tandfeen er uhyggeligt godt konstrueret, spændende og med et aktuelt og skarpt blik på utåleligt magtmisbrug og den tavshed, der kan beskytte dem, der har magten.
Bogen har et stærkt plot; karakterer man hurtigt holder af, og en historie, der bliver ved med at trække én fremad, side for side, tand for tand…
Glæd jer! 🦷📖
Reklame / tak til Gyldendal Krimi for tilsendt eksemplar 🙏
God læselyst – Anette 😎






