Af kærlighed – et mindeskrift om at elske og miste, af Amy Bloom.
Politikens Forlag, udkom i april 2025, 240 sider.
Original titel: In love. Oversat af Morten Visby.
Strikker og læser ‘Af kærlighed’ 🖤💙
Da 65-årige Brian Ameche får diagnosen Alzheimer beslutter han indenfor en uge, at han selv vil bestemme, hvornår han skal dø, og sammen med hustruen Amy Bloom går de i gang med at undersøge mulighederne…
Dette mindeskrift om at elske og miste er en helt igennem vanvittig stærk og varm fortælling om at være pårørende, om de tidlige tegn og mestringsstrategier, om sorg, om frustration og den endelige erkendelse af, at noget ikke er som det skal være…
Og om hvordan de må overbevise foreningen Dignitas om at Brian er ‘ved sine fulde fem’ og i stand til at tage sådan en beslutning, når han netop er ramt på de kognitive funktioner…
Om konstante etiske dilemmaer og om de sidste dage i Zürich, hvor de køber kort til børnebørnene, der ikke ved, hvad der skal ske. ‘Jeg ville ønske, jeg kunne være blevet her lidt længere’ indledes alle kort…
Kærlighed findes i mange former, og her er en af de mere intense og livsbekræftende beretninger, som sidder dybt i dig længe efter endt læsning.
Læsningen kræver pauser, der krydres med kærlighed til mit kommende barnebarn; Selmas Sovedragt by Petiteknit, strikket i Extrafine merino 90 i Hjertegarn.
Reklame / Tak til Politikens Forlag 🙏
Anette






