DØD – 20 fortællinger om at leve, af Anders Agger & Mingo.
Politikens Forlag, udkom i september 2025, 288 sider.
For 5 år siden læste vi om kærlighed i alle afskygninger. Nu er der udkommet en tilsvarende bog om døden – det kan lyde lidt tungt, men som undertitlen antyder, handler bogen mest af alt om livet. Og allerede i forordet rammes man af bogens essens – at inden vi skal dø, skal vi leve – i form af dette uddrag fra et digt af den svenske forfatter Gunnar Ekelöf, således oversat til dansk:
“Det, som vi må kæmpe mod,
er ikke selve døden
men døden i vores liv
Det døde i vores liv
gør livet meningsløst
den sidste død, derimod
giver vores liv mening”
Igen har Anders Agger taget fotografen Mingo med rundt i Danmark; denne gang til samtaler med mennesker, der har mistet, mennesker hvor døden er nært foranstående eller har været tæt på, eller med mennesker, hvor døden på en måde er et arbejds-grundvilkår…
Det er der kommet 20 fine og stærke fortællinger ud af, og igen læser man langsomt for at lade den ene historie synke ind, inden man går videre til den næste – det fortjener de.
Jeg blev meget rørt over historien om den pensionerede redningsmand Villy fra Thyborøn, der i 40 år er sejlet ud på havet, når nogen var i havsnød. Et arbejdspræmis, der efterlader familien spejdende fra høfde 59 ud over havet…
Vi møder også en ung kvinde, der overlevede at blive skudramt i Fields og familien, hvis datter, der døde i Laos fordi nogen havde fortyndet de unges alkohol med metanol… ubærlige historier, hvor unge bare levede et helt normalt ungdomsliv indtil alt forandrede sig.
Agger taler også om oplevelser fra eget liv; om dengang, hvor han mistede en kammerat til selvmord og sidst men ikke mindst taler han med sine egne aldrende forældre under en køretur til Nordjylland, hvor de skal – ja, til begravelse…
Der er både længere tekster, men også korte afskedsbreve og nogle sidste fotos, der tilsammen rummer dødens mange ansigter.
Jeg får lyst til at genlæse bogen om Kærlighed fra 2020, og begge bøger indeholder udtryksfulde fotografier, der omfavner historierne og bøgerne kan sagtens ligge fremme i stuen som en slags coffee table books.
Fortællingerne er fortalt med Aggers velkendte varme, beroligende men også insisterende stemme, der netop tør være i det svære rum.
Bogen er oplagt som værtindegave eller bare til selvforkælelse, for ud over historierne, så er det en slags fotokunstbog, der har fanget stemninger mere end personer og billederne taler næsten for sig selv…
Reklame / Tak til Politikens Forlag for tilsendt eksemplar 🙏
Anette
