Hey Hafni, af Helle Helle.

Gutkind Forlag, udkom i april 2025, 190 sider.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal.”

Men så skal du læse Helle Helles seneste Hey Hafni, hvor Hafni fortsætter sin til tider klodsede rejse med at finde sig selv… 😃

Hafni er nu rejst til Brighton, Englands fjerdelykkeligste by, måske derfor, men det vides ikke helt.

Jo, Måske for at finde sig selv? Hun får besøg af sin bror, der er blevet skilt og måske ved at blive depressiv. Han skal løbe marathon, men brækker sin ene vrist og han er derfor låst fast til at være i hendes lejlighed.

Hafni tager afsted for at se Virginia Woolfs hjem, men bliver væk i flere dage, hvor hun overnatter ved fremmede, men hver gang de kommer for tæt på, må hun videre… hun forvikler sig ind i andres liv og må forvikle sig ud igen, eller bare forsvinde, ofte uden ord eller med små mærkværdige SMS’er, der skaber stor forvirring og morskab..

Ligesom i den forrige bog Hafni fortæller taler hun til barndomsveninden fra Lolland, og vi får glimtvise tilbageblik på ungdommen, ægteskabet og relationen til børnene, og sprogligt er stilen, som vi kender Helle Helle. Præcist. Kort. Sjovt.

Fx. da hun møder sin bror på første side. “En enkelt taxi holder parkeret, chaufføren står foran og siger: Jack? Oh yes, siger Hafni, og de stiger ind. Fra nu af hedder du Jack, siger Hafni.” Og det gør han så i resten af bogen…

Der er så mange citater at vælge imellem og ‘måske’er’ at tænke over, så læs hellere selv, hvis du er fan af Helle Helle.

Bogen er kort og på mange sider fylder teksten kun det halve, men indholdet er pinagtigt godt og mon ikke der er mere i vente, for Hafnis 3. hånd forfølger hende stadig (a la nissen flytter med…) og hun har vist ikke helt fundet hjem endnu…

Mon Lykken er i Løkken? Man kan aldrig vide, hvor Hafni næste gang fortæller fra, men det er altid fra hjertet, og Hafni måtte hjertens gerne oprette en Instagramprofil – tror vi er mange, der vil finde hendes almindelige og genkendelige liv interessant…

Hey Hafni får 5 sprudlende ⭐⭐⭐⭐⭐/6.

Du kan finde min omtale af den forrige bog Hafni fortæller her –

Reklame – Tak til Gutkind Forlag for anmeldereksemplar 🙏

Anette