ITALIENSREJSE I TO SPOR, af Dante Alighieri og Jens Bohr

Forlaget Multivers, udkom i oktober 2021, 160 sider.

Omtale –

… og således blev jeg pludselig fanget af en sjælden fin kunstbog her i sommerhuset ved mine forældre 🌞

Dantes Guddommelige Komedie er i denne bog præsenteret ved udvalgte citater akkompagneret af kunstneren Jens Bohrs smukke og udtryksfulde træsnit samt dagbogsnoter fra hans italiensophold. Og på en lettilgængelig og sjov måde får man hermed snuset lidt til klassikeren, der handler om digteren Dante Alighieris rejse gennem de tre dødsriger: Helvede, Purgatoriet og Paradiset…

En meget smuk og lille kvadratisk bog i et utroligt lækkert hardback lærredscover, hvilket virkeligt tager sig godt ud –

Bogen er udgivet på forlaget Multivers i 2021. Uvist om den overhovedet kan fås på bibliotekerne, så måske den i virkeligheden er en sjælden perle blandt historiekunstbøger… 🙏

Jeg fik således en læseoverraskelse af de mere særlige og ikke mindst lidt af Italien med her i sommerferien og ellers synes jeg, at det går lidt trægt med læsningen her i varmen 😎

Ingen reklame / egen bog.

Anette