Jomfruerne, af Alex Michaelides

Hr. Ferdinand, udkom i juli 2021, 392 sider

Original titel: The Maidens. Oversat af Nanna Lund.

Sidste år læste jeg forfatterens debutthriller Den Tavse Patient med stor begejstring. En fascinerende spændingsroman, hvor jeg slet ikke havde regnet plottet ud, da det hen mod slut blev afsløret.

Så forventningerne til den nye thriller var nok lidt høje, men endnu engang får læseren et fængslende og psykologisk drama med referencer til den græske mytologi.

Psykologen Mariana Andros bor og arbejder i London som gruppeterapeut. Hun kæmper med en uforløst sorg efter tabet af hendes elskede mand Sebastian, som er død et år tidligere. Efter et opkald fra hendes niece Zoe, der går på Cambridge University, vælger Mariana, på trods af nu svære minder fra egen studietid, at rejse tilbage for at støtte niecen, hvis veninde er fundet dræbt.

Mariana bruger sin psykologiske tilgang i mødet med andre og bliver hurtigt overbevist om at den karismatiske og smukke, amerikanske professor Edward Fosca, som underviser i græsk tragedie, står bag drabene, for der sker nemlig endnu et mord. 2 unge piger er nu blevet ofret, og det viser sig at de begge tilhørte den lukkede kvindegruppe, kaldet Jomfruerne, der studerer privat ved professoren.

Marianas egen fortid med Sebastian dukker smerteligt op til overfladen, da hun netop mødte ham i disse omgivelser, hvor hun selv studerede. Samtidig krydses hendes vej af flere mandlige personer, der alle er omgivet af en vis mystik og som alle potentielt er under mistanke. Mariana lader sig rive med af sine følelser og blander sig lidt rigeligt i efterforskningen, hvilket ikke er uden risici.

Endnu engang formår forfatteren at skabe et anderledes og originalt thriller-univers, som er spundet op omkring de græske guder, ofringer, samt oldgræske beskeder fra morderen, hvilket skaber dette forfriskende krimiunivers uden et politifokus i gængs forstand.

En anden sjov detalje er, at der i fortællingen er et ‘cross-over’ med den forrige bog. Mariana får nemlig brug for rådgivning og supervision af hhv. hendes tidligere underviser/supervisor Ruth og terapeuten Theo Faber, som var hovedpersonen i Den Tavse Patient. Theo er træt af sit job, og Mariana foreslår ham at søge den ledige stilling på The Grove, hvilket vi så ved at han gør. Så handlingen i denne roman ligger altså kronologisk før historien om Alicia Berensons tavshed.

Andre lighedspunkter er at begge romaner er skrevet i både første og tredje person og at der indgår dagbogsnotater. Sprogligt er romanen letlæselig og den har denne lette page-turner effekt med korte overskuelige kapitler. Karaktererne er hemmelighedsfulde, der er flere mistænkte, som man ikke kommer ind under huden på, men i stedet fornemmer man hele tiden, at der er noget, vi ikke ved…

Jeg er vild med det mytologiske og psykologiske spændingsfelt, og at verden ikke altid ser ud som vi tror. Dog fandt jeg selve plottet lidt mere ‘søgt’ end den forrige bog og jeg fik ikke helt samme overraskelsesmoment, selvom denne også tager en drejning, der ikke lige er gennemskuelig. Romanen har dog en art særegen genialitet og er bestemt underholdende og jeg må indrømme, at jeg læser hans bøger ret hurtigt, da man bare ikke kan lægge dem fra sig…

Filmrettighederne til den første bog blev hurtigt købt af Brad Pitts filmselskab og mon ikke denne også får en chance som TV-serie eller film. Dette kunne jeg sagtens forestille mig.

Om forfatteren: Alex Michaelides (f. 1977) stammer fra Cypern, har studeret psykoterapi og litteratur ved Cambridge og screen-writing ved American Film Institute i Los Angeles. Debutromanen ’Den Tavse Patient’, der udkom i 2019, er solgt til udgivelse i 50 lande.

Tak til Hr. Ferdinand/Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅

Endnu engang blev jeg altså fanget i et mytologisk spind af den græske thriller-mester, men kvitterer med 4 jomfruelige ⭐⭐⭐⭐/6.

Anette