Så tog jeg hjem, af Karin Smirnoff
C & K Forlag, udkom i september 2021, 368 sider
Original titel: ’Sen for jag hem’. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen.
Reklame/
Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro at forfatteren havde fornøjet sig med ægte Smirnoff’ske dråber, for den egnsprægede skrivestil i Jana Kippo-trilogien er ekstrem utraditionel. Siden afslutningen på 2. bind har både Jana og vi læsere holdt vejret…
Så tog jeg hjem er tredje og sidste del af den barske og gruopvækkende fortælling om de to tvillinger Jana og Bror i det lille svenske lokalsamfund Smalånger. I sidste del fortsætter den tragikomiske stil, og bogen sætter et uforløst punktum for endnu en fænomenal læseoplevelse.
I første bog ’Jeg gik ned til bror’ vender Jana hjem, da Bror er ved at drikke sig ihjel. Her udfolder sig en historie om deres fælles voldelige opvækst med en sadistisk far og en ikke-nærværende religiøs mor.
I anden bog ’Vi tog op med mor’ rejser Jana og Bror til morens hjemegn for at planlægge morens begravelse. Men langt nordpå, i Kukkojärvi, er livet noget anderledes end i Smalånger. Her tæt ved den finske grænse findes et religiøst fællesskab, som de to søskende henholdsvis tiltrækkes af og tager stærkt afstand fra. Det sår splid mellem de to søskende og det får fatale konsekvenser.
Nu, i tredje bog, er Bror borte, eller er han? Jana martres af skyld over ikke at kunne redde Bror og de indre dialoger mellem ham og hende bryder ud i lys lue. Pastorsilas fra menigheden i den forrige bog puster til ilden, og Jana må mobilisere nogle svære kræfter mod dette religiøse monster.
Hun rejser til Stockholm, da hendes lerfigurer udstilles på et galleri. Her genoplever hun et tidligere ungdomsforhold til den mildest talt ubehagelige fyr, med det ironiske navn stevenking… Og det er netop sådan, forfatteren skriver. At blandt det dystre og sørgmodige finder humoren sin plads og hævnen er sød. Under opholdet i Stockholm møder Jana Nikki, en ung pige, hvis far er kunstner. Jana opsøger denne fadrenfigur, ved navn mikkelræv, der måske eller måske ikke vil lære Jana at hugge stenskulpturer…
Det er som om det er umuligt at slippe for fadren, selvom Bror slog ham ihjel for mange år siden. Er det Jana selv, der tiltrækkes af disse mænd eller er det den sultne bændelorm i hendes tarmsystem, der skriger efter føde. Uanset bliver Janas indre dæmoner ved med at spøge, og bogen bliver nærmest et studie i tilknytningsforstyrrelse, hvilket jeg finder aldeles interessant. Men hvorfor kan man holde ud at blive ved med at læse om alle disse uhyrligheder? Måske fordi det er menneskekunst. Samtidig martres læseren over den akavede relation og de manglende følelser for hendes nyligt genfundne, men nu voksne datter Diana, som hun bortadopterede efter fødslen som 14-årig. Hvem er egentlig den voksne? Man bliver både vred på Jana, men forstår samtidig hendes skrøbelighed.
Som nævnt i tidligere anmeldelser er én af bogens store forcer skrivestilen. Er meget spændt på, om den hører Jana Kippo historien til, eller om vi vil se samme stil i kommende udgivelser. Der bruges ikke kommaer, ingen store bogstaver ved egennavne, og navne/efternavne er skrevet uden mellemrum og der er ingen anførselstegn ved dialog. Det fordrer lidt tålmodighed i starten, men man falder lynhurtigt ind i denne nordsvenske dialekt, som faktisk fremstår ret autentisk.
Og netop derfor SKAL bøgerne læses og ikke lyttes til, for ellers går man glip af denne særlige, men helt specielle skrivestil.
Jeg er fan af den stilfærdige, men samtidig insisterende stemme, de næsten ligegyldige ordvekslinger – så korte, men alligevel skarpe, indimellem så fulde af gift.
Om forfatteren: Karin Smirnoff (f. 1964) er en svensk forfatter. Hun arbejdede som journalist før hun blev træt af det og købte en træfabrik. Efter et par år længtes hun tilbage til at skrive og søgte ind på Lund Universitets skriveskole, hvorefter hun i 2018 (da. 2020) skrev den første bog i serien. Hendes debutroman fik en overvældende modtagelse, blev nomineret til den prestigiøse Augustpris og modtog de svenske boghandleres Book of the Year Award. Herefter fulgte bind 2 og 3.
I april 2021 udkom hendes nye roman Sockerormen på svensk. Sockerormen er en beretning om urimelig kærlighed, udstødelse og musik. Og om venskab, som måske overlever alt. Jeg håber virkelig, at den udkommer på dansk på et tidspunkt.
Historien om Jana Kippo går rent ind og holder hele vejen hjem.
Jeg kommer aldrig til at glemme denne unikke og formidable trilogi. Jana og de tre bøger har fået ‘full-house’, og intet mindre end 6 blødende ⭐⭐⭐⭐⭐⭐/6 fortjener også denne historie.
Mine anmeldelser af de to forrige bøger:
Jeg tog ned til bror – Vi tog op med mor 🙏
Tak til C & K Forlag ved Politikens Forlag for anmeldereksemplar ✅
Bonusinfo: Jeg mødte forfatteren på Bogforum 2021, og det var en stor oplevelse at høre hende fortælle om seriens karakterer og hendes overvejelser. Og så afviste hun ikke helt at Jana måske alligevel vender tilbage…
Anette
