YATZY, af Mikkel Guldager

Forfatterforlaget Attika, udkom 7. marts 2020, 90 sider

Reklame / Indimellem bliver jeg kontaktet af forfattere, der spørger om jeg vil læse og anmelde deres værk. Det glæder mig, og jeg vil hjertens gerne støtte at enten nye eller mindre kendte forfattere kan få deres budskab ud til læserne; især når emnet er relateret til psykisk sårbarhed. Derfor har jeg sagt ja til at læse YATZY, hvor forfatteren Mikkel Guldager bringer læseren ind bag sindets skrøbelighed ved at beskrive et tilfældigt døgn – med springende tanker, humørsvingninger og et virvar af sanseindtryk – i bedste bipolare stil, skitseret hudløst ærligt og brutalt.

Om bogen:

I bogen YATZY beskriver fortælleren poetisk, hvordan han fra sin vindueskarm midt på Amager betragter menneskerne fare forbi, imens alt andet stadig går sin gang. Der er tid til detaljer og små tilfældige episoder, som det blotte øje måske ikke altid ser.

Fortælleren mindes herfra et døgn sidste sommer. Her møder han den hjemløse Jon i både virkelighed og drøm. Dette møde skal vise sig at være skelsættende, for også fortælleren gemmer på hemmeligheder, som han ikke havde regnet med skulle se dagens lys.

Midt på Amager sidder forfatteren i sin lejlighed og betragter verden udenfor, samtidig med at læseren betragter forfatterens indre verden, som her, hvor han filosoferer over lyset ”langt derude eksploderer lyset videre igennem tomt rum og et bepakket rum og et sort rum og et andet rum. Måske. Måske drages lyset ud mod intetheden. Ind i den måske. Bliver intethed. Forsvinder ind i intetheden ligesom vi også siges at forsvinde derhen, når vi engang er døde og borte. Eller også absorberes alt lys i mig og bliver til mig og mine virkeligheder og mine flygtige drømme om at leve i en drøm for altid og om at være intet og om at være alt. Måske”

Ja, måske! Det er tanker, der springer i et forsøg på at skabe mening og et væld af sansemættende indtryk, der forplanter sig i et hoved, der egentlig higer efter ro. Det er råt, det er småmanisk, og det er forvirrende, men også kærligt, livsbekræftende og opløftende.

Vi møder den skæve eksistens Jon, der vil starte en bevægelse; kærlighedspolitiet. Men er han en virkelig person eller en psykotisk fantasi eller begge dele? Han er i hvert fald ikke altid lige velkommen, og dukker ofte op uanmeldt, også i en drøm. En skæbnesvanger drøm, hvor det hele kulminerer med et klarsyn om den smertelige erkendelse af farens svigt og manglende tilstedeværelse; en åbenbaring, der måske kan være udgangspunkt i en ny erkendelse og en ny begyndelse.

Spillet Yatzy er et gennemgående tema; måske her et traditionsforbundet ritual midt i hele absurditeten. Livet kan også være et spil af tilfældigheder, for hvilken betydning tillægger vi den skæbne, vi undertiden må forholde os til. Vi forstår at normaliteten her udfordres af kaos og uordenhed, som et livsvilkår.

På poetisk vis flyder det af sproglig overskud og der er et hav af tankespor af småfilosofisk karakter.

Mikkel Guldager (1977), cand. mag. i engelsk fra Københavns Universitet, skriver fra et perspektiv som bipolar affektiv (maniodepressiv), hvorfor prosa og melodi udfoldes i Mikkels helt egen skrivestil. Han er i gang med at færdiggøre sin ph.d. i filologi fra Freie Universität i Berlin. Derudover er der mere på vej, da han i efteråret 2020 udkommer med sin 2. roman Nostalgi, som er en historie om hjemløshed.

Det kan være svært at bedømme noget, andre har lagt deres sjæl og hjerteblod i, men her får du ærlighed og originalitet og det er altid beundringsværdigt når individet og sårbarheden får plads. Som psykiatrisk sygeplejerske gennem 25 år bliver jeg ved med at være nysgerrig på menneskets kompleksitet og selv om jeg måske ikke her får voldsom megen ny viden, så blev jeg alligevel en anelse klogere, da en anden lod mig se et perspektiv, der ikke ligner mit.

YATZY tager nemlig livtag med et tabuiseret emne som psykisk sårbarhed, og du får ikke mere end det, der er lovet, men det du får er ærligt og modigt og herfra sender jeg 4 personlige ⭐⭐⭐⭐/6. Måske er bogen hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt, og måske er bogen starten på et fint forfatterskab, hvor der er plads til skæve eksistenser og udsatte grupper. ☀

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar ✅

Anette