Da jeg var ung digter (2. udgave), af Peter Mouritzen.
Peters SUB-PUB, udkommer 24. juli 2024, 70 sider.
DA JEG VAR UNG DIGTER er digte om tiden som ung digter i slut 60’erne.
I de seneste 5 år har min far Peter Mouritzen skrevet bøger (og jeg har stået for layout og produktion) på eget forlag Peters SUB-PUB og nu er vi klar til at præsentere 10. bog i rækken… 🎉
Denne bog er en form for 5 års jubilæums-genudgivelse af den første digtsamling fra 2019, som har været udsolgt, men som nu udkommer i et nyt, lille og lækkert hardcover format og med et nyskrevet bonusdigt `Morgengymnastik for poeter´.
Her er et lille digt fra bogen:
Hulet ost på højkant
Da jeg var ung digter
gav vi poesien høvl
skrev baglæns
i et anfald af
ungdom og
galskab
sådan
nadås
bakslag
go modgnu
fa dlafna te i
snælgab verks
lvøh neiseop iv vag
retgid gnu rav gej aD
Vilde var vi! Vilde!
Skrevet om den forrige udgave: “Det er en lille bog med finurlige, musikalske, vittige og vaskeægte, ja STORE digte. Tak til forfatteren for dén!” – Jens Smærup Sørensen.
Bogen udkommer den 24.7, men kan allerede nu købes/bestilles ved privat henvendelse på mail mou@mail.tele.dk 🇩🇰
Forsidefoto 📸: Jørn Sand-Nielsen
Anette