GÆSTEANMELDELSE
Her kan I læse min fars omtale af bogen.
DET TABTE GULD, af Claus Grymer
Forlaget Eksistensen, 2019, 140 sider.
Claus Grymer, der i de senere år har udgivet god poesi og erindringsstykker, har skrevet en lille roman om et ældre ægtepar, der er blevet skilt før deres guldbryllup, men mødes på guldbryllupsdagen om aftenen i det gamle sommerhus ved havet, for i al venskabelighed at fejre det, der næsten blev og men ikke helt.
Det er et stille opgør, også et selvopgør fra mandens side, ikke ædende dramatisk som i sølvbryllupsopgøret i Dødedansen af Strindberg med Edgar og Alice eller som hos Albee i `Who´s afraid of Virginia Woolf´, men en stille vals før den endelige afsked.
Grymer nævner den i dag glemte forfatter Aage Dons i romanen, Dons var i sin tid en psykologisk fin skildrer af forholdet imellem mennesker, og det lykkes også Grymer i sin roman at skildre forholdet imellem de to forhenværende ægtefæller, men også og ikke mindst en kvindes psyke, så man forstår, at det kan være smertefuldt og hårdt at favne livet og de krav, der stilles til en kvinde, hvis man samtidig selv skal have en stump lykke og egetliv.
Kaptajn Edgar i Dødedansen sagde (så vidt jeg husker): Vi stryger ud og går videre – som var livet en regnskabsbog. Og sådan er denne lille roman af Grymer, der for det meste er holdt i dialogens form, et lille regnskab over et ægteskab der gik i Ibsensk ubalance. Og “Nora” endte med at gå, selv om hun ikke var helt ung længere.
Denne omtale er skrevet af forfatteren Peter Mouritzen, hvis bogside ‘Det læsende pindsvin’ du kan følge her.
Anette
