DISKARMA, af Cecilie Overbye
Forlaget Brændpunkt, udkom i april 2023, 248 sider
Omtale/
Diskarma er Cecilie Overbyes 3. udgivelse. Jeg har også læst forfatterens to forrige bøger, og begge har gjort indtryk. Den ene Indefra er en personlig fortælling om at rejse ung ud i verden for at finde sig selv og betale den ultimative pris – at miste sig selv. Det er en fortælling om psykose, om sport, motivation og kronisk søvnløshed. Den anden bog hedder Jens Petersens forlængede forår og det er forfatterens romandebut fra 2020, og den handler om løgne i livets sensommer, men mest om at gøre sig fri.
Med forfatterens velkendte lette humoristiske skrivestil fortsætter Cecilie Overbye med at dissekere den midaldrende mand, og i denne bog med temaer som skyld og identitet er det en fornøjelse at følge den udvikling, der sker med den moderne, men selvretfærdige tandlæge Jan.
Diskarma bygger på en sand historie; forstået på den måde, at forfatteren har ladet sig inspirere af, at en voldsom ulykke i fortiden har sat dybe traumatiske spor i én person langt op i nutiden.
Handlingen foregår mest i nutiden, hvor vi næsten kun møder denne ene hovedperson Jan, og det er således hans udgangspunkt, vi følger. Der er dog korte afstikkere til hændelser i midt 60’erne, hvor vi møder den 8-årige Jan.
Historien er fiktiv, men der bruges nogle fortælle-mæssige greb fra virkelighedens begivenheder fra Odense i midt 60’erne. Det drejer sig om Basse-sagen fra 1966 og Lyntogsulykken i 1967.
Tandlægen Jan er vred og bitter efter en skilsmisse, men han er overbevist om, at ekskonen kommer tilbage til ham, hvis han lige strammer sig an. Noget tyder dog på, at han allerede før skilsmissen er kørt fast, da ekskonen beskriver ham som værende i diskarma. En slagfærdig formulering, hvormed hun mener, at hans karma er i disharmoni – men det er noget han formentlig kan ændre, hvis han vil rejse med hende til et ashram i Indien, men ønsker Jan egentlig at ændre noget…?
Han fortsætter nemlig sine trøstesløse selvmedlidenhedshandlinger på tandlægeklinikken indtil en pinlig afsløring, hvor han rammer bunden. Kort efter dør hans far. Ved oprydningen i farens hjem bliver han mindet på en traumatisk oplevelse, han som 8-årig, havde i barndomshjemmet i Odense. Han åbner en hemmelig æske, som han udtrykkeligt havde fået besked på ikke at åbne og i selvsamme øjeblik, lyder et kæmpe brag. Jans umiddelbare og barnlige refleksion kobler den forbudte handling til en livslang skyldfølelse.
Den glemte hændelse og farens død sætter gang i en række nye opdagelser, hvor Jan begynder at tvivle på sine følelser for ekskonen, på sig selv, og på, hvor godt han egentlig kendte sin far. Bygger hele hans opvækst og familieliv på en løgn?
Cecilie Overbye formår at skrive spændingshistorier med meget få karakterer og det er ganske imponerende, for det mest interessante er ofte den rejse eller udvikling, der foregår inde i os selv, og om vi er i stand til at ændre på vores skæbne… og her trækker hun helt sikkert på egne erfaringer, hvilket man kan læse mere om i førnævnte bog Indefra.
Forfatteren har en frisk og uhøjtidelig skrivestil, og hun formår at gøre sproget levende ved at bruge mange billeder og metaforer. Man trækker ofte på smilebåndet når man læser.
Diskarma er fortræffelig hyggelæsning, men samtidig er det en skæbnesvanger far-søn roman, hvor årelang skyld og smerte måske kan afhjælpes med en svær og nødvendig familie-rodbehandling…
Jeg må til slut også lige nævne titlen Diskarma, som vel egentlig er en neologisme, hvilket er opfindsomt og originalt. Lykkes det mon Jan at bryde med fortidens skæbne og kan han gøre sig fri af denne diskarma? Ja, det vil man meget gerne bruge et par timer på at finde ud af…
Du kan læse mere om forfatteren her.
Reklame/ Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplar ✅
Anette
