Forfatter ‘interview’ (2)

Det er længe siden, jeg sidst lavede et forfatter ‘interview’ her til siden, men nu er jeg klar til at præsentere et forfatterskab, som jeg i 2020 har været optaget af. Cecilie Overbye er forholdsvis ny i bogbranchen og det er altid interessant at lære nye forfattere at kende. I dette interview kommer vi lidt ind bag facaden, og får blandt andet svar på.. Hvordan får man modet til at kaste sig ud i det som debutforfatter? Hvordan griber man skriveriet an rent praktisk og ligger man søvnløs i månedsvis?

Det og meget andet kan du få svar på i dette ærlige indlæg, hvor jeg stiller lidt personlige og nysgerrige spørgsmål til Cecilie Overbye, som indtil nu har udgivet 3 bøger. En fagbog, en selvbiografisk bog og en skønlitterær roman.

Jeg har læst de to sidstnævnte bøger, og begge gjorde et stort indtryk, så jeg fik lyst til at vide lidt mere, og spurgte om hun var frisk på at svare på mine spørgsmål, og det var hun heldigvis 😉

Fakta om forfatteren:

Cecilie Overbye (f. 1973) er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet.

”I mit forfatterskab har jeg kredset om det at finde sig selv i en verden, der har kastet én omkuld. Det er også det romanen Jens Petersens forlængede forår handler om.”

”For mit eget vedkommende var jeg bare 19 år, da livet kastede mig omkuld. Jeg blev ramt af en akut psykose ude i Nepal, udløst af malariamedicinet Lariam. Psykosen og den PTSD, der fulgte i kølvandet forblev ubehandlet de næste 25 år. Det blev mit livs dogme. Jeg har måtte genopfinde mig selv fra et sted, hvor jeg kun i ført et håndklæde, i et paranoidt mareridt knap kunne huske mit eget navn.”

I 2014 stoppede Cecilie som tandlæge. Det åbnede mulighed for at dyrke konkurrencesport på et højt plan. Det lykkedes hende at blive både verdensmester i Crosstriatlon og to gange europamester i sin aldersgruppe. Samtidig gav det plads til en fordybelse, der nu har kastet tre bøger af sig, og mere på vej.

Udgivelser:
Sikkert ud af stress. Psykologtid.dk, 2014, fagbog skrevet i samarbejde med psykolog Sonja Overbye

Indefra. Mellemgaard, 2015. Selvbiografi. Om rejsen til psykoseland og retur, om sport, motivation og kronisk søvnløshed.

Jens Petersens forlængede forår. Forlaget Brændpunkt, 2020. Debutroman.

Spørgsmål og svar kommer her. Håber I har lyst til at læse med, og jeg kan røbe, at hun til sidst løfter lidt af sløret omkring handlingen af hendes næste roman.. 😊

1. Jens Petersens forlængede forår er din debutroman om den aldrende Jens, der netop har mistet hustruen Marie. En meget fin og stille fortælling om det at blive ladt alene tilbage. En sorg der forstærkes, da han finder Maries dagbog, der afslører hemmeligheder og sider af Marie, han ikke kendte. Jeg har stor respekt for nye forfattere, for jeg tænker det må være angstprovokerende at sende sit ”bogbarn” ud på bogmarkedet! Hvad var din motivation og hvordan fik du modet til at springe ud i det som forfatter? Hvis det krævede mod?

Svar: Det er meget angstprovokerende. For det første skal man som ny forfatter igennem en lang række af afslag fra forlagene. Hver gang får man at vide, at kvaliteten ikke er god nok, at det ikke passer ind i deres program mm. Jeg har brugt cirka tre år i denne fase, og man skal virkelig tro på sit projekt for at blive ved. For mig var skrivefasen langt federe end denne venten. Men når så et forlag vender tilbage, for mig var det Brændpunkt med ordene: høj litterær kvalitet, vi vil gerne udgive… så blev jeg meget meget stolt, og ventetiden var glemt. Det er klart, at man er nervøs for, hvordan ens bog bliver modtaget. Det var jeg også. Jeg tænkte meget på, om den nu var god nok. Men heldigvis havde jeg en skøn redaktør, Birgitte Vestergaard, der virkelig bakkede mig op i redigeringsprocessen. Det har også været med til at give mig motivation, at jeg endelig fandt noget jeg kunne, efter at have opgivet både min karriere som tandlæge og indenfor konkurrencesporten.

2. Bogens hovedperson er måske atypisk, nemlig en ældre herre på ca. 80 år. Hvor kom idéen til denne sørgende enkemand fra? Jens oplever, at jorden skrider under ham. Trækker du også her på nogle egne erfaringer, jf. næste spørgsmål om din selvbiografiske bog?

Svar: Ideen med den historie kommer fra en personlig oplevelse. En af mine nære venner havde en manipulerende kone, som drev ham til vanvid. Bogstaveligt talt. Heldigvis blev de skilt, og han har det godt nu. Min tanke var, om det var muligt at leve et helt liv i manipulation og hvad det ville gøre ved et menneske. Der ud over ville jeg gerne have en ældre hovedperson. Tænk på alt det de har oplevet. Den livsvisdom, de gemmer på og kan mønstre, hvis de får lov til det. Der er så mange lag i dem. Og ved at vælge en mand fik jeg lov at se på mit eget køn på en ny og forfriskende måde.

Og ja, jeg trækker i høj grad på min egen erfaring med depression og angst. Men det fede ved at skrive om det skønlitterært, er, at man kan holde følelserne i strakt arm og vende og dreje dem fuldstændig som man har lyst.

Med ‘Jens Petersens forlængede forår’ fik jeg mulighed for at dykke ned i en følelse/situation, der opstår når man mister sig selv. Det var jo det som skete for mig efter min rejse til Nepal. At skrive om det har givet mig rum til at udforske forskellige livsstrategier. For hvad gør man når sindet krakelerer

3. Du har jo nemlig tidligere udgivet en meget personlig fortælling om, hvorledes du har kæmpet med psykiske problematikker, hvilket viste sig at være bivirkninger efter at du som ung fik malariamedicin. Bivirkninger, der udløste en reel psykose, mens du var ude at rejse. Bogen hedder Indefra, og handler blandt andet om mestringsstrategier i form af ekstrem sport. Fylder sport stadig meget for dig og var bogen en måde at arbejde sig igennem ”traumet” på?

Svar: Jeg træner stadig næsten hver eneste dag. For mig er det en nødvendighed, for at holde depressioner fra livet. Pudsigt nok giver det meget energi, samtidig med at det balancerer sindet. Og så er der det sociale i træningen, det kan jo være ensomt bare at sidde og skrive og redigere helt alene. Jeg mødes næsten hver dag med de skønneste mennesker og sammen får vi uvurderlige oplevelser. I år har vi blandt andet svømmet i grotter og langs klipper på Bornholm, løbet trailløb Kullen rundt og svømmet ti kilometer i tusmørket i Øresund.

Da jeg startede på ’Indefra’ var mit mål rent terapeutisk. Gennem at skrive om oplevelserne, forsøgte jeg at nå ind til essensen. I mange år havde jeg gemt det væk og nu var det tid til at tage det frem og forholde sig til det. Men det var en smertelig proces. Jeg græd konstant og var depressiv i flere måneder. Til gengæld fik jeg det bedre bagefter. Det hjalp virkelig at få det ud og vigtigst nok, at erkende at jeg var nødt til at tage mere hensyn til mig selv. Da jeg havde skrevet færdig, blev det klart for mig, at historien skulle ud. På det tidspunkt var jeg blevet verdensmester i crosstriatlon. Alle så mig som bomstærk og i stand til næsten alt. Det var en lettelse at fortælle, at der også fandtes en anden og meget skrøbelig person inde under alt det seje.

4. Hvorfra kommer dit skrivetalent? Har du altid skrevet? Og hvordan arbejder du med et manus? Skriver du hver dag eller i perioder? Har du bestemte arbejdsgange?

Svar: Jeg er vokset op med en mor, der har 100 titler på Gyldendal. Dansk fagbøger. Det har altid været vigtigt i min familie at kunne formulere sig. Allerede i gymnasiet var mit store ønske at komme til at skrive. Jeg havde en fantastisk og meget progressiv dansklærer, Ellen Krogh, som var meget inspirerende. Vi snakkede om skrivekurser og journalisthøjskolen allerede dengang. Desværre blev jeg jo så syg, at alle mine drømme fortabte sig og jeg blev tandlæge. Faktisk tror jeg nu, det var et udmærket valg på det tidspunkt. Havde jeg læst et mere ustruktureret fag, var jeg nok aldrig blevet færdig.

Men døren til tandlægefaget skulle endeligt lukkes, inden jeg formåede at starte med at skrive. Det gjorde jeg endeligt i 2014.

De tre manuskripter jeg har skrevet, er alle skrevet i januar til marts måned. Og de er skrevet på samme måde. 1000 ord om dagen i 60-80 dage. Bum. Men alligevel er der stor forskel på fremgangsmåden. Med ’Indefra’ arbejdede jeg mig ind mod et traume. Og i lang tid rundt om. Med ’Jens Petersens ..’ havde jeg en start og en slutning. Så skrev jeg dem og begyndte at arbejde mig fra A til B. Så skrev jeg en ny slutning og samlede op på alle de løse ender. Derefter fik jeg hjælp af Heidi Korsgård fra Skriveværkstedet, hvilket jeg lærte utroligt meget af, og så redigerede jeg igen og igen. Med mit seneste manus, Diskarma, som ikke er kommet ud endnu, men som er færdigt, skrev jeg 20 overskrifter på et ark papir. Og så var det bare at skrive derud fra.

Nu er jeg ved at komme frem til en metode, der synes at virke for mig. Jeg får en idé og så arbejder jeg mentalt med den i laaaang tid. Lader den modnes og får nye idéer, både helt konkrete formuleringer og plot-idéer. Alt sammen noterer jeg ned i et dokument og får endelig styr på strukturen. Og så når vi kommer til januar, februar og alt er trist og mørkt udenfor, så begynder jeg at skrive. Hvis jeg er heldig.

Desværre har jeg lange perioder, hvor jeg ikke skriver noget som helst. Både hele år, halve år, hvor jeg ikke har overskuddet. Og det kan være rigtig svært at komme i gang igen efter en død periode, og der er jeg nødt til at tvinge mig selv. Det bedste er at være i flow. At skrive hver dag. Det er fantastisk, når det bare vælter ud.

5. Jeg forestiller mig, at man indimellem bliver frustreret eller ligger søvnløs i sådan en skriveproces? Hvad har været den største udfordring?

Svar: Den største udfordring har været at have to næsten færdige manuskripter liggende i skrivebordsskuffen, uden at have et forlag til dem. Der gik jeg ret meget i krise.

Og så når jeg ikke har overskud, men gerne vil.

6. Og hvad har været positivt eller overraskende?

Svar: Det har været en fantastisk overraskelse at få så positive anmeldelser af ‘Jens Petersens.. ‘, som jeg har fået. Og at opleve, at ens tanker fik sit eget liv og bevægede og rørte andre mennesker. Det er jeg meget taknemmelig over.

7. Er du inspireret af andre forfattere og er der særlige bøger, du vil anbefale alle os andre?

Svar: Jeg er i øjeblikket meget inspireret af Stine Pilgaard. Hun udfordrer min skrivestil ved at være langt mindre forklarende, men også stilistisk, hvor hun tør mere end jeg. ’Meter i sekundet’ og ’Min mor siger’ er skønne bøger. Jeg har lige læst Anders Agger’s bog ’Kærlighed’, hvor hun også bidrager med en skæv og humoristisk vinkel. Jeg elsker humor i litteratur, og hader når noget bliver for selvhøjtideligt. I øjeblikket læser jeg ’Delhis smukkeste hænder’ af svenskeren Mikael Bergstrand.

8. Du afslører på din instagramprofil, at du er godt i gang med endnu en roman. Kan du mon løfte lidt af sløret om handlingen?

Svar: Det er romanen ‘Diskarma’. Jo da, her kommer lidt om den 😉

Det er flere år siden Susanne skred, men tandlægen Jan tror stadig at de en dag finder sammen igen. Han skal bare lige ændre sig lidt. Eller tage sig sammen. Men det er svært når alle andre er idioter.

For at udholde patienterne og livet sniffer han lattergas, mens han drømmer sig tilbage til sin ukomplicerede barndom.

En dag dør Jans far og Jan bliver konfronteret med den kasse, far kom hjem med, da Jan var otte år. Ordene ”Du holder dig fra den kasse, Jan.” giver stadig genlyd mellem minderne så mange år efter.

For det kunne han jo ikke …😦

______________________________________________

Og så er stemningen allerede slået an….. Tusind tak til Cecilie for at bruge tid på mine spørgsmål. Håber I nød at læse med, og at I måske har fået lyst til at læse hendes bøger eller følge hendes forfatterskab.

Mine anmeldelser af Cecilies bøger kan læses her:

Indefra