Her er min hånd, af Jørgen Børglum Larsen.
Forlaget Brændpunkt, udkom i september 2025, 142 sider.
Et gennemgående tema i Børglums seneste romaner SAND og VIND er ‘at gøre regnskabet op’, og det kunne også være et tema i denne nye Børglum historie om den pensionerede biologilærer Kåre, der af sin kone Tove kløgtigt bliver sat til at rydde op på loftet.
En opgave, vi forstår, Kåre gang på gang udsætter, da han er en nuets mand. Da Kåre står foran kasserne på loftet, er det ligesom de afkræver ham et svar; et svar, han aldrig har fået givet…
Men med Toves støtte kaster Kåre sig ud i opgaven og ned i erindringen om et kortere studieophold i Oslo, tilbage i 1978, hvor han mødte naturforkæmperen Hilde. I alt 6 møder, vi billedligt får beskrevet, og efterfølgende brevudveksling, der slutter uforløst…
Men i det spirende forår sker der små skælv inde i Kåre, hvis evige landskab ellers er præget af visne græsser og lyng, og han begiver sig endnu en gang til Oslo; denne gang for at møde fortiden.
Jeg tror mange af os kan genkende det at have noget uforløst fra fortiden. Fx. breve eller billeder gemt i en kasse eller i et skab. Et vidnesbyrd. En fortrydelse eller noget uafsluttet.
Her er min hånd er en eksistentiel historie om livets hemmeligheder, om at tage imod den hånd, der rækkes ud og om at finde hinanden på trods.
Børglum skriver fint og stilfærdigt om indre dramaer og om svære overvejelser. Hvad er den rigtige beslutning og den sande historie? Dét får man heldigvis en forløsende afslutning på i bogen.
Reklame / Tak for anmeldereksemplar 🙏
Anette
