I sorgens hus, af Louise Winther
Forlaget Forfatterskabet, udkom i januar 2024, 64 sider
Det kan virke lidt bizart at skrive, at man holder af at læse om sorg og død, men ikke desto mindre er vi alle nødt til fra tid til anden at forholde os til de mere tunge facetter af livet. Det emne har forfatteren Louise Winther tidligere beskæftiget sig med, og i den nye digtsamling I sorgens hus handler digtene om at miste sin mor og om at blive forældreløs.
Som farverne på det sorte slør på omslaget er der både sorte, gråsorte, grå, mindre grå og lysere grå dage at komme igennem når man er i sorg, og denne visuelle afspejling af sorgens betingelser er ganske fin, og netop beskrivende for bogens indhold i form af både lettere og mere tungsindige digte.
Senest har forfatteren udgivet Dødens dønninger i 2022, som også er en række digte om sorgens forunderlige væsen.
Digtsamlingen er, som den forrige også opdelt i 3 dele:
Den første del handler om barndomsminder og om at lide afsavn. Kan dårlig blodcirkulation skyldes dårlig trivsel? Vi møder en ung pige, der ikke bliver set og hørt, da en søster tager al opmærksomheden. Det efterlader den unge pige ensom og med en forstyrret identitetsfølelse.
TAB
Jeg tabte mig selv
men hvor blev jeg af og hvem
leder jeg efter
Andel del omhandler dødens barske realitet. Om mørke og mismod. Som i forrige digtsamling er der et lille filosofisk digt, der hedder
SPØRGSMÅL, men som i denne digtsamling lyder
Hvad er november
uden Nordbrandt
Hvad er jeg
uden dig
Svaret får vi måske på næste side i digtet DELVIST SVAR, hvor sårbarheden er fremtrædende.
Tredje og sidste del handler om oprydning, hustømning og -salg. Hvad arves? De fysiske effekter og /eller de dårlige vaner/genetiske sygdomme?
ARV II
Tandsættet og nærsynet er min mors
modermærkerne og farverne min fars
tendensen til fedtknuder min morfars
kattekærligheden og kaffetørsten min mormors
blodtrykket og flapøret min farfars
og svanehalsen min farmors.
Men brysterne
Hvis er de
Mine?
__________________
Alle digte er enkle, men man efterlades samtidig eftertænksom. Hvem er vi, når vores base og vores ‘hjem’ forsvinder? Kommer vi til at længes eller føler vi os fri? Er det nemmere eller sværere at miste, når man selv er blevet voksen?
Vi er vidne til en sorgproces, der som sagt bringer forfatteren tilbage til barndommens erindringer, hendes forholden sig til tabet af moren og endelig kunsten at leve videre med sorgen som en del af livets vilkår. De smertelige følelser vil mange kunne genkende og spejle sig i.
Digtene er udtryksfulde og indeholder mange billeder på de svære følelser, man har i sorgen og det gør læsningen lettilgængelig og jeg kan på det varmeste anbefale at læse disse digte, hvis man søger temaer om tab, sorg og død.
I sorgens hus huser sanselige ord, bevægende tekster og ikke mindst tankevækkende og rørende digte, der vedkommer os alle.
Mit bekendtskab med forfatteren startede i 2021, da jeg læste og anmeldte Men så døde mormor, som er en medrivende autofiktiv roman om at blive voksen, og hvor handlingen tager afsæt i ungdomstiden med svære følelser, svigt og afsavn, som vi netop læser om i del 1 i denne digtsamling.
Du kan læse mere om forfatteren her –
Reklame/Tak til Forlaget Forfatterskabet for anmeldereksemplar 🙏
Anette